Xl Bali Six Senses Uluwatu Cliff Villa One Bedroom View Pool

Beretning

Fuldendt luksus mellem himmel og hav på Bali

Det er altid en god idé at nyde et par dage på et Six Senses-resort. Det hele er så gennemført luksuriøst på en harmonisk og afslappet måde. Det mærkes i alt fra servicen til designet og omgivelserne, hvor opmærksomheden for de små detaljer skaber det store hele.

Jeg har derfor også høje forventninger til mit ophold på Six Senses Uluwatu, som de næste 48 timer sætter prikken over i’et på en ellers fantastisk sommerferie med min kæreste på Bali.

Xl Bali Six Senses Uluwatu Daylight Aerial View
Dag 1

Som et skjult eldorado på Balis sydspids

Det er eftermiddag, da vi ankommer til Six Senses Uluwatu i Pecuta på Balis sydspids. Køreturen hertil går gennem lokale landsbyer og en tør skovstrækning, der står i skærende kontrast til det eldorado, der åbner sig for fødderne af os her.

Fra receptionen ser vi ud over resortet, der er som en landsby af private poolvillaer. Vejene er kun lige brede nok til en buggy og snor sig som et bredt S mellem villaer, palmer, blomster, kaktusser og græs, som det, der gror på Balis rismarker.

“Sommerfugle og balistærer svæver forbi, og lanterner skaber et stemningsfuldt udtryk i træerne.”
Six Senses Uluwatu Bali (4)
Xl Bali Six Senses Uluwatu Cliff Villa One Bedroom
Six Senses Uluwatu Bali (3)

Stor villa med privat pool

Store trædøre i varme farver markerer skellet mellem privatliv og resortets fælles områder. Vores cliff pool villa ligger perfekt med udsigt over de foranliggende villaers tage. Den er 198 m2 designet med møbler i forskellige træsorter samt hvide og azurblå farver i tråd med det autentiske Bali. Badeværelset er lige så stort som soveværelset og har både badekar samt udendørs- og indendørs bad.

Mit øje fanges af en sød velkomsthilsen på stuebordet. ”Welcome” står der med mørk chokolade malet på en firkant af hvid chokolade. Den er så pæn og smager samtidig så godt!

Six Senses Uluwatu Bali (11)

Udsøgt middag på restaurant Crudo

Vi nyder vores villa et par timer, bader og gør os klar til aftenens middag på restaurant Crudo. Menukortet byder på en fusion af det latinamerikanske og det japanske køkken. Six Senses er en holistisk oplevelse, så man kan naturligvis se, hvilke sundhedseffekter maden, man spiser, forventes at have. ”slim and fit”, ”detox” og ”sleep” er blot nogle af sidegevinsterne.

Vi får en kold suppe lavet på japansk dashi med  æble, wakame og syltede jordnødder. Bagefter får vi serveret sushi og små ceviche-retter. En med blæksprutte, reje og kammusling i papirtynde skiver, som er marineret i en ponzu af chili, koriander, rødløg, avocado og syltede agurker. En anden med wagyu A5, der er det absolut bedste af sin slags!

Dag 2

Tidlig morgen i Paradis

Vækkeuret ringer kl. 7, men vi bliver under dynen en times tid endnu, før vi finder vej til morgenmadsbuffeten i restaurant Rocka. I et hjørne kan man få friskpresset juice, kombucha og andre forfriskninger. Æggene vælges fra et a ala carte-kort med velkendte og moderne fortolkninger såsom Soft shell crap eggs benedicte. Her er også alskens friskbagt brød fra det klassiske lyse til det grove mørke og bananbrødet, der tenderer til at være en lille dessert. Hvis man da ikke kaster sig over kagebordet med muffins, kanelsnegle og croissanter. Fortsætter man ind i det næste rum, finder man pålæg i flotte udskæringer, oste, yoghurt og meget mere.

Six Senses Uluwatu Bali (12)
“Maven får ganske enkelt nok før øjnene. Til gengæld får øjnene aldrig nok af den dramatiske udsigt over Det Indiske Ocean.”
Ss Uluwatu Rocka
Six Senses Uluwatu Bali (2) (1)
IMG 2767

Eventyrlige abeløjer

Vi drager ud for at udforske resortet og komme helt ud til kanten af klipperne over havet. Cliff Pool-baren er endnu ikke åbnet, men udsigten herfra er spektakulær med kig direkte ned i de hvidskummende bølger, der slår mod klipperne langs kysten.

Jeg er så betaget af udsigten, at jeg ikke opdager, at vi har fået selskab. En abefamilie har fundet vej op ad skrænterne. De nipper først til et par bær i træerne. Kigger sig omkring. Afventer. Så springer den ene op på kanten af poolen, et par andre gør den følgeskab. Altså lige indtil resortets vagt dukker op. så tager de benene på nakken og hopper ud over skrænten. Ikke just et spring vi andre ville overleve, men de kender naturligvis deres træer godt.

Xl Bali Six Senses Uluwatu Infinity Pool Waiter

Pool, himmel og hav i ét

Solen er endnu ikke højt nok på himlen til at nå vores villa, så vi nyder livet ved infinitypoolen, der er designet til at lade udsigten komme til sin fulde ret. Og det gør den virkelig!

Linjen mellem himmel og hav er næsten udvisket i horisonten.

“Kigger man op, kan man i ny og næ spotte en paraglider svæve forbi. Ser man ned, kan man være heldig at spotte havskildpadder og delfiner.”
Six Senses Uluwatu Bali (5)
Six Senses Uluwatu Bali (22)
Six Senses Uluwatu Bali (21)

Vi bliver vartet op ved poolen med håndklæder, frisk frugt og kold vand. Og jeg bestiller en frisk kokosnød, hvis sugerør er af pap. Det er blot ét af mange bæredygtige tiltag i Six Senses-kæden. Du finder hverken plastikflasker eller plastiksugerør, og det gør mig ærlig talt glad at kunne nyde mit ophold velvidende, at der tages hånd om naturen.

Six Senses Uluwatu Bali (17)

Fra frokost til balinesisk massage

Efter en god frokost med tid til at slå mave, er det tid til en omgang massage. Spaen er designet som en fredfyldt oase omgivet af vand og træer. I midten ligger en yogasal, hvor et par gæster snart skal i gang med dagens meditation. Man kan helt sikkert høre det rislende vand derindefra.

“When you hear the sound of these singing bowls it’s a sign that the treatment is starting or ending.”

Jeg lægger mig godt til rette på den bløde briks i vores massagerum, lukker øjnene og overgiver mig. Lige ind til jeg ganske saligt vågner til de blide vibrationer fra syngeskålene…

Six Senses Uluwatu Bali (26)

Gratis isbar og privat pool

Uden for spaen møder vi en ny fristelse: Gratis, hjemmelavet is! Hvilken bedre måde at fortsætte dagen?

Tilbage i villaen er vi heeeelt afslappede og nyder roen ved vores private pool et par timer.

Six Senses Uluwatu Bali (33)
Six Senses Uluwatu Bali (38)
Six Senses Uluwatu Bali (32)

I køkkenchefens himmel

Vi bliver ført gennem restauranten, hvor meterhøje døre af mørk mahogni åbner op til et hemmeligt rum. I midten står der et bord med hvid dug og to stole. Tjeneren trækker min stol ud, og jeg sætter mig. Få sekunder efter kommer køkkenchefen Indra og to kokke ind. Waow. De skal stå for aftenenes menu til os og kun os. De næste mange timer lader vi os forkæle med snacks og fem forskellige balinesiske retter, der imponerer i alt fra smag til synsindtryk.

“Det er i sandhed en sansefuld oplevelse, og vi har køkkenchefens fulde opmærksomhed hele aftenen.”
Six Senses Uluwatu Bali (39)
Dag 3

Floating breakfast - serveret i vores pool

Der er vitterligt ikke fordi, vi er sultne ovenpå aftenenes menu, men vi har allerede på førstedagen reserveret floating breakfast til vores villa. Har du nogensinde prøvet det? Det er jo nærmest et must, når nu man har privat pool!

Vi har på forhånd fortalt, hvordan vi vil have vores æg tilberedt. Og naturligvis, hvordan morgenkaffen skal være. Så det er bare at hoppe i, nyde udsigten og tage oplevelsen helt ind.

Six Senses Uluwatu Bali (41)

Når livet bare går op i en højere enhed

Vi læser bøger, spiller spil og lytter til fuglene, før uret hen ad eftermiddagen fortæller, at det er tid til at lukke døren til villaen bag os. Vi skal dog først være i lufthavnen senere, så vi finder vej til fællespoolen, hvor en blød cabana byder os velkommen.

En tjener overrasker os med farvelsnacks, og en sød hilsen sætter prikken over i’et på et uforglemmeligt ophold. Der har ganske enkelt ikke været en finger at sætte på hverken service, design eller omgivelser … det skulle da lige være, at der er så langt fra Danmark til Bali. Men det kan de jo ikke gøre for.

“Her mellem himmel og hav går alting ganske enkelt op i en højere enhed.”
Xl Bali Ubud Chapung Sebali Jungle Fish Pool Bar Infinity Pool
Foto fra Chapung Sebali i Ubud

Sådan så vores sommerferie på Bali ud:

Skræddersyet rejse til Bali

Vil du høre mere?

Tal med vores team af eksperter, så de kan skræddersy din drømmerejse til Bali.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.