Hele Vietnams magi samlet på ét sted

Velkommen til Vietnam

Lad det være sagt med det samme. At stå på Hang Be-gaden i Hanoi samme dag, som man er landet direkte fra Danmark, er mildest talt overvældende. Og fantastisk.

”Og lidt forvirrende. Du bliver bombet af sanseindtryk fra første øjeblik. Duftene fra de lokale restauranter, gadekøkkener og kaffehuse. Strømmen af mennesker, scootere og overpakkede cykler. Og alle de små stræder og gyder. Det er et vildt mylder. Og helt magisk,” fortæller Pernille, der var rejst til Hanoi på egen hånd og først skulle mødes med Stina i Danang længere sydpå.

Gamle dyder, ny verden

Hang Be-gaden er en af de såkaldte ”36 gader”, der udgør Hanois gamle by – en myriade af små stræder og gader, hvor fortiden og nutiden mødes og brydes. De 36 gader havde historisk hver deres tema, således at man f.eks. havde en gade med træmøbler, en med køkkenudstyr, en med værktøj, en med klæder, en med sko osv. Mange af gaderne holder stadig traditionerne i hævd, om end mange af varerne i dag kommer udefra.

”I gamle dage foregik meget af produktionen bag butikkerne eller ude på fortovet. Det ser man nogle steder, hvor man pludselig befinder sig midt i et levende værksted, hvor der bliver svejset eller man er nødt til at gå udenom nogen, der er ved at bygge et køkkenskab. Det er klassisk Hanoi.”.

Gadekøkkener og togtider på menuen

For Pernille er Hanoi det perfekte sted at begynde en rejse til Vietnam, uanset om man rejser som par eller familie. Og hun har særligt to tips til Vietnams charmerende hovedstad.  

”Tag på en food tour med guide i den gamle by. Det er en rigtig god introduktion til alle de små gader og de lokale markeder, som I senere kan udforske på egen hånd. Og find vej til Hanois gamle jernbane, hvor de lokale beboere og caféer bogstavelig talt lever i takt med toget, der bumler igennem deres gade – på caféernes menuer kan I endda se, hvornår det næste tog kommer!”.

Når Pernille fortæller om Hanoi, vender hun ofte tilbage til Hoan Kiem-søen, der ligger på kanten af den gamle by.

”Det er på mange måder Hanois sjæl og Vietnams kulturelle navle. Og så er det bare en skøn oase, hvor I kan nyde en vietnamesisk iskaffe, en ”cafe sua da”, mens I ser lyset skifte på det uopnåelige skildpaddetårn, der står på en lille ø midt ude i søen.” Pernille smiler, mens hun tænker tilbage på de lune sommeraftener i Hanoi.

”Jeg glemte helt at nævne Bia Hoi. Den friske øl brygges fra dag til dag – og alle steder – og nydes på fortove og gadehjørner overalt i Hanoi. Her kan du komme helt ned i gear, møde de lokale, køle ned, og se livet folde sig ud omkring dig. Det er helt perfekt – især hvis man kan lide øl, selvfølgelig.”    

Den hurtige vej til Hoi An

Fra Hanoi, drog Pernille med indenrigsfly mod Danang og Hoi An i det centrale Vietnam, hvor hun mødtes med Stina. De er begge enige i, at indenrigsfly både er nemt og bekvemt i Vietnam.

”Man skal slet ikke være bange for at lægge indenrigsflyvninger ind i en rundrejse til Vietnam. Det tager jeg virkelig med mig fra denne tur til Vietnam. Det er nemt, hurtigt og giver en masser muligheder for at sammensætte en alsidig rejse,” fortæller Stina, der næsten ikke kan vente med at fortælle om den første morgen i Hoi An.

Det bedste af begge verdener

”Vi boede på Bel Marina Resort Hoi An, der ligger lige ned til Thu Bon-floden på Hoi An Island. Her vågner du op med junglens lyde og flodens ro, mens du har Vietnams måske mest stemningsfulde by lige udenfor døren. Det kan ikke gøres bedre.”

Stina og Pernille er begge vilde med Hoi An. Det er et af de steder, hvor man bare gerne vil have tid på egen hånd. Til at udforske de gamle handelsgader med skønne caféer, skjulte templer, silkehandlere og gamle huse, der fortæller historien om en mangfoldig handelsby på korsvejen mellem Fjernøsten og Sydøstasien.

”Det er et must at besøge den berømte japanske bro, der blev bygget af byens japanske indbyggere i 1500-tallet, for at skille kinesernes bydel fra deres egen. Og det historiske Central Market. Og Tan Ky-huset, der giver et fantastisk indblik i byens historie,” fortæller Pernille med lys i øjnene, mens Stina hurtigt indskyder, at Hoi An også har et fantastisk udvalg af skomagere og dygtige skræddere.

”Vi fik lavet tøj og sandaler på samme dag – det hele passede og sad, som det skulle. Stina fik også lavet sandaler og da vi hentede dem sidst på dagen, ville jeg også have et par. De var klar til mig næste morgen,” fortæller Pernille.

Skomagere, skræddere og Cao Lau

Hoi er også kendt for sine mange kokkeskoler, hvor man bl.a. kan prøve kræfter med den lokale nudelret med grillet svinekød, Cao Lau. Ifølge de lokale kan Cao Lau kun rigtig opleves i Hoi An, fordi de udon-lignende nudler efter forskrifterne skal koges med vand fra byens ældgamle Ba Le-brønd. Men denne gang havde Stina og Pernille fundet en anden vej til frokosten.

Instagram viser vej til en skjult perle

”Jeg bruger gerne Instagram til at tjekke op på de lokale steder, når jeg rejser. Og jeg så kunne se, at en særlig limonade - med en lotusblomst i - hittede blandt de lokale. Så vi gik på skattejagt og fandt den lille café, Mot Hoi An. Limonaden var smuk og smagte dejligt, men satayspydene og de friske forårsruller var endnu bedre. Det var noget af den bedste mad, vi fik på vores tur.”

Champagne på skinner

Der er ikke noget, der vækker eventyret som at stå på en togperron en tidlig morgen. På den anden sige af kloden. Stina og Pernille skulle videre sydpå. Fra Danang til byen Quy Nhon, der ligger cirka 6 timer mod syd med tog. Men ikke hvilket som helst tog.

”The Vietage er faktisk bare en togvogn på en almindeligt tog. Med 6 kupeer og plads til 12 personer. Det er lidt som at rejse på første klasse. Med lidt ekstra,” fortæller Pernille med et smil og fortsætter:

”Vi begynder med croissanter og morgenmad. Du kan bestille champagne, når du har lyst. Og senere fik vi en rigtig skøn 3-retters frokost. Men det bedste er stadig rejsen.”

Stina kan se det hele for sig endnu.

”Togets rytme og de skiftende landskaber udenfor vinduet. Rismarker, søer, moser, vandbøfler. Og pludselig palmer. Flere og flere palmer. Ledsaget af et køligt glas champagne. Det går altid godt sammen.”

Simba, engang skal alt dette blive dit!

Man kører ikke længe fra togstationen i Quy Nhon, før de små huse tynder ud og langsomt afløses af hyggelige gårde blandt rismarker, plantager og til sidst rejefarme. Lige inden man når kysten og Zannier Hotels Bai San Ho, går det op ad en bakke, hvor der ligger et lille hvidt hus.

”Det ser ikke ud af meget, men da vi træder indenfor, kan vi med det samme se, at det bare er lækkert. De upolerede flader, de naturlige materialer og en naturtro stil, der bare emmer af luksus. Helt i tidens ånd. Men på et niveau, man sjældent oplever.” fortæller Stina begejstret.

Pernille kan ikke vente med at fortælle mere: ”Ja, men det vildeste kommer bagefter, når man træder over på den anden side og ser hele bugten og resortet foran sig. Jeg har aldrig været så blown away før,” siger hun, mens hun skuer over lokalet og genkalder scenen i sit indre øje.

”Jeg havde det lidt som Simba i Løvernes Konge, når Mufasa siger: Alt det, som sollyset rammer, er vores kongerige. De frodige risterasser. De vidunderlige villaer, der putter sig i de jungleklædte bakker, der fører dig hele vejen ned til den smukkeste private strand. Det er noget af det vildeste, jeg nogensinde har oplevet.”

Strandeventyr med masser af sjæl

Fort Stina og Pernille huser Quy Nhon ikke alene et af de bedste strandresorts i Vietnam. Det er også et område fyldt med eventyr og berigende oplevelser, uanset om man rejser som par eller familie.

”Binh Dinh-provinsen med hovedstaden Quy Nhon er stadig et relativt ukendt hjørne af Vietnam med masser af sjæl, historie og lokal kultur. Vi besøgte bl.a. hinduistiske templer fra 1000-tallet og gik langs de vilde klippekyster ved Eo Gio. Og så gik vi på opdagelse Quy Nhon, som er en ægte vietnamesisk provinsby med strandpromenade, markeder, butikker og et stort udvalg af lokale restauranter,” siger Stina, som også fortæller, at balancen mellem det unikke resort og de autentiske omgivelser er det perfekte eksempel på alt det, som netop Vietnam kan som rejsemål.  

Kontrasternes by

Efter Quy Nhons strande var det blevet tid til at sætte kurs mod Saigon, som i stigende grad regnes for en af de bedste storbydestinationer i Sydøstasien.

”Du har det hele i Saigon. Hele spektret fra de chikke rooftop barer på toppen af skyskraberne til de traditionelle gadekøkkener i byens stræder og gyder. Og det er stadig en mere traditionel by end eksempelvis Bangkok,” fortæller Pernille.

”Og meget mere overskuelig,” tilføjer Stina og fortsætter: ”Du kan udforske store dele af det centrale Saigon til fods. Det hele er i en lidt mere menneskelig skala, samtidig med at du har alle de kontraster og fantastiske hoteller, der kendetegner de bedste storbyer i Asien.” 

Saigon på bagsædet af en Vespa

Stina og Pernille anbefaler særligt én ting i Saigon – en aftentur på bagsædet af en Vespa scooter.

”Jeg troede ikke, jeg turde, men det endte med at være en vidunderlig oplevelse. Man bliver en del af byens rytme og evige strøm, når man kører side om side med hele trafikken og gadelivet. Det gav en forbindelse til byen, som jeg ikke havde oplevet før,” fortæller Stina.

”Ja, og det var også den perfekte introduktion til byen - med alle dens kontraster,” indskyder Pernille.  ”Vi begyndte netop med en cocktail på toppen af en skyskraber, inden vi forvildede os ind i Saigons food street, hvor vi bl.a. fik Banh Xeo-pandekager på et sted, hvor den samme familie har lavet dem siden 1945.”

Hele Vietnams magi samlet på ét sted

Det hele sluttede et helt særligt sted, som de to aldrig havde fundet på egen hånd.

”Det var et lille og intimt lokale med afdæmpede lamper på bordene. Det var ret sent og gæsterne sad helt stille. Nogle drak en iskaffe, andre en kop te.”

Stilheden havde en god forklaring. For det viste sig hurtigt, at man slet ikke må snakke på Cookus Nest Café.

”Ejerens drøm har været at skabe et fristed fra storbyens hast og jag. Et åndehul til ro og refleksion, hvor tankerne kan vandre frit – med én undtagelse.”

Stina og Pernille vidste ikke, hvad de skulle forvente, mens de sad og gjorde sig umage for ikke at larme. Pludselig gik en mand op på en lille scene halvvejs nede i caféen. Han tog sin guitar, satte sig på en skammel og begyndte at synge på vietnamesisk. ”Der var noget nærmest magisk over hele situationen,” fortæller Pernille.

”Vi kiggede på hinanden og kunne ikke lade være med bare at smile. For et øjeblik siden havde vi suset gennem Saigons gader på en scooter. Nu sad vi her i det mest yndefulde og sansefulde øjeblik – i nattens mulm og ro. Vi var endelig tilbage i Vietnam. Og der var ikke noget sted, vi hellere ville være.”