Oplev de smukkeste sider af Bali
Glæd jer til vandreture i junglen, der huser både eksotisk fugleliv og skjulte templer. I skal også krydse den hellige sø Tamblingan i kano og køre på mountainbike gennem rismarker og landsbyer.
Denne rejse til Bali er for jer, der værdsætter det gode og smukke i livet. Jer, der vil stifte bekendtskab med Balis mest betagende landskaber - fra rismarker, kaffeplantager og vulkaner til nationalparkens jungle- og dyreliv. Nyde koralrevets farver. Og samtidig lade sig forkæle med spa og unikke hoteller!
Sted | Nætter | Højdepunkter |
---|---|---|
Munduk 3 nætter på Munduk | 3 Højdepunkter | Rundvisning på kaffeplantagen der omgiver Jeres hotel. Oplev, hvordan kaffetræerne omkring Jer ender med at blive til den kaffe, der serveres i resortets restaurant Rundvisning på kaffeplantagen der omgiver Jeres hotel. Oplev, hvordan kaffetræerne omkring Jer ender med at blive til den kaffe, der serveres i resortets restaurant |
West Bali National Park 3 nætter på West Bali National Park | 3 Højdepunkter | Naturen i West Bali National Park er enestående, og det bliver kun bedre med en snorklingoplevelse ved Menjangan Island, hvor der er mulighed for at se havskildpadder, revhajer og farverige fisk i den enestående undervandsverden Naturen i West Bali National Park er enestående, og det bliver kun bedre med en snorklingoplevelse ved Menjangan Island, hvor der er mulighed for at se havskildpadder, revhajer og farverige fisk i den enestående undervandsverden |
Ubud 4 nætter på Ubud | 4 Højdepunkter | Cykelturen fra Kintamani ved vulkanen Gunung Batur og til Ubud er fantastisk. Ad snævre stier og forbi rismarker og plantager med kaffe og tobak cykler I gennem oplevelser og balinesisk liv Cykelturen fra Kintamani ved vulkanen Gunung Batur og til Ubud er fantastisk. Ad snævre stier og forbi rismarker og plantager med kaffe og tobak cykler I gennem oplevelser og balinesisk liv |
Glæd jer til vandreture i junglen, der huser både eksotisk fugleliv og skjulte templer. I skal også krydse den hellige sø Tamblingan i kano og køre på mountainbike gennem rismarker og landsbyer.
Balis smukke natur er ikke kun på land. På jeres rejse til Bali bor I bl.a. i luksustelte ved stranden i Balis nordvestlige hjørne tæt på Balis bedste snorkling og skal på en udflugt til det levende koralrev omkring Menjangan Island.
Lad også jeres ferie på Bali være en hyldest til det gode liv. Vi inkluderer en times spabehandling for to personer i Ubud, hvor I bare kan lukke øjnene og nyde at være til.
Når man rejser på Bali, er det lokale liv en naturlig del af oplevelserne. Selv når I rejser fra ét sted til det næste, passerer I ofte religiøse processioner på vej til templet og landsbyer pyntet til fest eller begravelse. I skal også besøge en afsides landsby beboet af det oprindelige Bali Aga-folk.
Alt på denne rejse kan skræddersyes. Vil I gerne forlænge jeres ophold, opgradere jeres værelse eller opleve noget helt særligt, som ikke er med i programmet? Tal med jeres rejserådgiver, som står klar til at skræddersy den rejse, der opfylder netop jeres drømme.
I rejser fra Danmark til Bali, hvor I lander dag 2. I bydes velkommen i Denpasar Lufthavn af Nyhavn Rejsers lokale samarbejdspartner, der kører jer mod højlandet i det nordlige Bali. Det er en smuk tur, der går gennem flere små landsbyer, og måske ser I allerede her de første religiøse processioner af landsbyboere på vej mod templet.
I drejer fra ad en smal landevej og ankommer snart efter til et af Balis smukkest beliggende resorts. Munduk Moding Plantation 4* er noget så usædvanligt som et luksusresort midt i en kaffeplantage, komplet med udsigt til frodig jungle, grønne rismarker og vulkaner.
Resortet har sågar sit eget kafferisteri, og under opholdet på plantagen kan I opleve hvert trin i processen og smage den færdige kaffe. Men for nu kan I slappe af ovenpå rejsen – og måske snuppe en drink på terrassen, mens I beundrer landskabet omkring jer…
Start dagen med skøn morgenmad ved poolen, badet i Balis magiske morgenlys. Herefter har I mulighed for at få en rundvisning på plantagen, der danner rammen om jeres smukke hjem. Oplev plantagens kaffetræer, kafferisteriet og de økologiske køkkenhaver, der forsyner resortets restaurant.
Tilbage igen på resortet kan I nyde et svalende dyp i den smukke infinity pool og jacuzzien. Resortet har også en vidunderlig spa, hvor I kan forkæle jer selv med en bred vifte af behandlinger og massage. Så bliver det tid til afternoon tea og senere middag. Eftersom I befinder jer i højlandet, kan aftenluften være kølig, så pak gerne en lun trøje.
Nyd poolen og de enestående, frodige omgivelser. Slap af på terrassens daybed med udsigt til rismarker og vulkaner. Munduk Moding Plantation er sådan et sted, hvor det at foretage sig ingenting er en oplevelse i sig selv.
Alligevel har vi efter morgenmaden inkluderet en afslappet vandretur med guide. Hop i vandreskoene og oplev højlandets natur og kultur på formiddagens vandring, der bringer jer forbi vandfald og jungle inden I kommer til en lille landsby med et fascinerende hindutempel.
Jeres rejse går nu fra det frodige højland til kysten i det nordvestlige hjørne af Bali. I bor i fantastiske luksustelte på Menjangan Dynasty Resort 4*, skønt beliggende ved en rolig bugt i udkanten af West Bali National Park. Her har I både infinity pool og strand med Balis bedste snorkling og dykning indenfor rækkevidde.
Med så enestående natur som den, I befinder jer i, får dagene hurtigt ben at gå på. Tag på guidet udflugt ind i West Bali National Park, der er hjemsted for smukke fugle og frække aber. På resortets eget dykkercenter kan I tage et PADI Open Water-dykkercertifikat og leje havkajak og Stand-Up Paddle boards.
En af dagene – vælg selv hvilken – sejler I den korte tur ud I til Menjangan Island, der har lagt navn til resortet. Menjangan Island anses vidt og bredt for at være Balis bedste sted at snorkle og dykke. Her er levende koralrev og vægge, der 60 meter ned i dybet.
I sejler af sted i en lille gruppe på max. 6-8 personer og oplever en enestående undervandsverden med farverige fisk, havskildpadder og små, ufarlige revhajer. I har 2-3 stop til snorkling og får frokost undervejs.
Jeres rejse fortsætter tilbage gennem højlandet til hyggelige Ubud – Balis kulturelle og kunstneriske hovedstad.
Der er masser at se på vejen, og vi inkluderer en stor oplevelse, hvor I vandrer i tæt jungle, ser smukke templer og sejler i kano på Tamblingan-søen ved Kintamani-vulkanen, hvor I møder Balis oprindelige folk. Det bringer jer i nærkontakt med en natur og kultur, som de fleste turister kun ser på afstand.
Sidst på dagen ankommer I til Chapung Sebali 4+* - et dansk designet boutiquehotel, der ligger som en oase i udkanten af Ubud, omgivet af grønne højdedrag, rismarker og jungle.
De næste dage står i selvforkælelsen og eventyrets tegn. Det er skønt bare at sidde ved den store infinity-pool og spejde ud over junglen – ren balsam for sjælen!
En fantastisk oplevelse på to hjul venter forude. En af dagene skal I tidligt op og med bil til landsbyen Kintamani, der ligger for foden af vulkanen Gunung Batur. Herfra cykler I med guide tilbage til Ubud – en tur, der går ad snævre junglestier og smalle veje mellem rismarker, forbi kaffe- og tobaksplantager og gennem små landsbyer med templer og bondeliv.
Chapung Sebali 4+* er berømt for sin fantastiske spa, og Nyhavn Rejser inkluderer en times spaoplevelse for to personer. Glæd jer også til gratis yoga-undervisning samt guidede morgenvandringer i resortets smukke omgivelser, og benyt jer af fitnesscenteret og den 25 meter lange pool så meget, I orker.
Jeres ferie på Bali er ved at være slut. I har stadig en god del af dagen til at nyde Chapung Sebali 4+*, før I bliver kørt i lufthavnen for at flyve hjem. Ankomst til Danmark på dag 13.
Fra de største højdepunkter til de små øjeblikke og autentiske oplevelser, der ofte gør mest indtryk. På jeres præmisser og væk fra mængderne. Det er eventyret med Nyhavn Rejser. En rejse der fortryller verden på ny og bringer jer helt ind i magien.
Vores Bali-eksperter har udvalgt hoteller med en særlig stemning og beliggenhed, fx skal I bo midt i en kaffeplantage på Munduk Moding Plantation 4*, med en af verdens smukkest beliggende infinitypools. På en uberørt strand i det nordvestlige Bali og på luksuriøst resort tæt på Ubud. Vi har sørget for skønne baser for lige så skønne oplevelser på en rejse til Bali for livsnydere og eventyrere.
Måske er I ikke helt klar til at rejse hjem endnu? Rejsens program kan sagtens forlænges, fx med nogle skønne, solrige dage på Balis sydlige strande.
Nyd f.eks. en 5-stjernet badeferie for hele familien på Andaz, hvor I bor med strand og tropisk have i gåafstand til Sanurs bymidte.
Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier.
Ring vedr. priser over jul og nytår. Dobbelt: v/2 pers., enkelt: v/1 pers. i værelse, suite, villa el. kahyt.
WEB - Bali for livsnydere og eventyrere | ||
Rejseperiode | Dobbelt | |
29.11.24 ‑ 13.12.24 | 22.000‑24.000 | |
14.12.24 ‑ 17.12.24 | 31.000‑33.000 | |
18.12.24 ‑ 31.12.24 | 36.000‑38.000 | |
01.01.25 ‑ 05.01.25 | 27.000‑29.000 | |
06.01.25 ‑ 29.03.25 | 22.000‑24.000 | |
Hvorfor prisintervaller? Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige. |
WEB - Bali for livsnydere og eventyrere, børn | ||
Rejseperiode | 1. Barn | |
29.11.24 ‑ 13.12.24 | 12.000‑14.000 | |
14.12.24 ‑ 31.12.24 | 19.000‑21.000 | |
01.01.25 ‑ 29.03.25 | 12.000‑14.000 | |
Hvorfor prisintervaller? Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige. |
Vores rejserådgivere har rejst meget i Bali. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.