Essensen af Bali – med stil, ro og rene linjer
Soori Bali ligger en halv times kørsel op ad kysten fra de trendy caféer og butikker i det stemningsfulde ferieområde Canggu – alligevel føles resortet som en helt anden verden. Det er som at rejse 30 år tilbage i tiden, til det gode, gamle Bali.Til hjertevarme, rismarker, traditionelle landsbyer og lillablå solnedgange over fredfyldte, vulkanske strande. De steder findes stadig – og området omkring Soori Bali er netop sådan et sted.
Resortets elegante, moderne design bærer præg af lange vandrette linjer og store, rolige flader – træ, sten, vandbassiner, pools og tropehaver. Resultatet et gennemtænkt, minimalistisk og nærmest meditativt udtryk, der alligevel omfavner og føles varmt, naturligt, og helt forbundet med omgivelserne. Det er ganske enkelt suverænt.