XL Bali Maua Nusa Penida Bali Pool 01
Nusa Penida, Bali

Maua Nusa Penida

Fredfyldt refugie i gennemført design – med poolvillaer, fortrinligt køkken og fortryllende beliggenhed

Maua Nusa Penida er lidt af en hemmelighed, som vi gerne vil dele med jer. Et sjældent og fredfyldt refugie med blot 26 skønne poolvillaer. Suverænt design og endnu bedre stemning. Infinity pool. Spa. Og uforstyrret forkælelse med den mest fantastiske udsigt over klippeøen Nusa Penida – uanset, hvilken vej, I kigger. Det her er Bali, som de færreste oplever det. Og det er ganske enkelt magisk.  

En følelse af skønhed, harmoni og ægte forkælelse

Maua Nusa Penida er definitionen på et sjældent fund. Det lille, intime og elegante luksusresort ligger fredfyldt på en afsidesliggende bakketop i den vestlige del af klippeøen Nusa Penida – en lille naboø til Bali. Placeringen er ikke tilfældig. Det er designet heller ikke. Her er alt skabt for udsigten. De overvældende solnedgange over Det Indiske Ocean. Med øerne Nusa Ceningan og Nusa Lembongan mellem jer og Bali. Og Balis glitrende vulkaner i baggrunden.

Andre steder på resortet kan I lade tankerne vandre ind i junglens dybe ro. I kan slentre rundt i de skønne tropehaver, finde vej til hotellets sublime infinity pool – eller bare nyde roen, omgivelserne og de magiske udsigter, måske ledsaget af et godt glas vin eller en friskbrygget kop Java-kaffe hjemme i jeres skønne villa?

Maua Nusa Penida er med andre ord en oplevelse af de helt sjældne. Originalt. Anderledes. Intimt. Og eksklusivt i ordets bedste forstand. Vi synes, det er oplagt at kombinere nogle dage her med et eller flere hoteller på Bali – og hvorfor ikke tage på øhop, når man har chancen?   

Et studie i gennemført design

Maua Nusa Penida er nærmest bygget ind i omgivelserne – I bor højt oppe med vidunderlige udsigter fra alle steder på resortet, mens de modernistiske linjer, stilrene betonelementer og smukke kalkstensterrasser på én gang fremhæver og afspejler de skønne naturomgivelser på Nusa Penida.  

Dagens friske fangst og grønt fra egne køkkenhaver

Resortets fortrinlige restaurant Kowhai byder på skønne, friske retter med frugt, grøntsager og urter fra egne køkkenhaver - samt fisk og skaldyr fanget og leveret af lokale fiskere på dagen. Hver dag. Hummeren hører det bedste, vi har smagt på Bali.

I finder naturligvis også indonesiske klassikere som kyllingesatay og nasi goreng, mens menuen også har fundet plads til steaks, burgere og meget mere. Fik vi nævnt udsigten?

Infinity pool, balinesisk spa og yoga med udsigt

Balinesiske massager og boreh-scrubs indtager hovedrollen i resortets smukke spa, mens fitnesscentret inviterer til sved på panden med panoramaudsigt over regnskoven - Maua Nusa Penida tilbyder også Hatha yoga (ved solopgang og solnedgang), aqua stretching og pilates.

Vi har muligvis gemt det bedste til sidst; Hotellets eventyrlige infinity pool, der er åben fra solopgang til solnedgang – med udsigt til Balis Mt. Agung. Poolområdets bar fortsætter med at levere friskpresset juicer og skønne cocktails indtil kl. 22.

Vandreture og snorkling i verdensklasse

Området omkring Maua Nusa Penida inviterer til skønne gåture og vandreture, og hvis I gerne vil på stranden, kan vi bl.a. anbefale Crystal Bay, der ligger cirka 45 minutters gang eller 10 minutter i bil fra resortet. Havet omkring Nusa Penida byder i øvrigt på fantastisk snorkling med bl.a. havskildpadder og manta rays, som I bl.a. kan opleve på denne snorkeltur til øerne Nusa Lembongan og Nusa Penida.

Elegante og lyse poolvillaer

Maua Nusa Penida har blot 24 villaer – alle med pool, minibar, aircondition, tv, Nespresso-kaffemaskiner og smukke badeværelser med brusere.

De hvidkalkede villaer her har alle et enkelt, moderne design, der trækker blikket mod de store gulv-til-loft vinduer og glasdøre, der indrammer de pragtfulde udsigter: Gamat-bugten, Mt. Agung og regnskoven. Alle villaerne er vestvendte, så husk at slukke for fjernsynet, når solen går ned – solnedgangen her er ganske enkelt magisk.

I kan bl.a. vælge mellem en One-Bedroom Luxury Villa, One-Bedroom Suite Villa og Two-Bedroom Suite Villa med separat stue. Hør med jeres rejserådgiver, hvilken villa, som passer jer bedst.

Hvordan kommer I til Maua Nusa Penida?

Resortet ligger for enden af en lille bjergvej, cirka 20 minutters kørsel fra færgeterminalen i Nusa Penida – en naboø til Bali, som det tager cirka 30 minutter at sejle til fra Sanur på Bali.

TAL MED EN EKSPERT

Vi skræddersyr jeres rejse til Bali

Tal med Nyhavn Rejsers eksperter om rejser til Bali. De har tjekket hoteller, udflugter og de bedste ruter, så I får en rejse med bedste kvalitet i alle detaljer. Fortæl om jeres drømme og få sammensat en rejse til Indien ud over det sædvanlige.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.