Suiter og villaer på Puente Romano Beach Resort
Puente Romano Beach Resort har 185 værelser fordelt på suites, grand suites og villaer. Værelserne er enkelt, men lyst og lækkert indrettet. Alle har store badeværelser og en pæn størrelse balkon. Langt de fleste har udsigt til den tropiske have, mens et mindre antal har hel eller delvis havudsigt.
Størrelserne på Puente Romano Beach Resorts suiter starter ved Junior Suite på 55 m2 og fortsætter så op til Imperial Suite på 190 m2. Hør evt. også om private villaer på helt op til 210 m2 med 800 m2 have til inkl. egen pool.
Nyhavn Rejser anbefaler især:
Junior Suiter på 55 m2: Kan huse op til to voksne og to børn. Børnene sover enten på en folde-ud-sofa, der kan laves om til en lille dobbeltseng om natten, eller på en ekstra seng og en sofa.
Garden deluxe suiter på 65 m2: Består af et soveværelse og en separat stue, der kan laves om til et soveværelse for op til to børn. Rejser I med flere eller større børn, eller ønsker I bare mere plads, er det muligt at booke to Junior Suiter eller en Junior Suite og en Garden Suite med en dør imellem.