Blue Palace har i alt 47 værelser og suiter – fælles for dem alle er en lys, elegant og smagfuld indretning med luksuriøse senge og badeværelser, samt skønne balkoner og/eller udendørs arealer - med udsigt til Det Ægæiske Hav, naturligvis. Men alt det er kun begyndelsen.
I kan vælge mellem følgende værelseskategorier:
Deluxe Bungalow Seaview (39 m2) med luksuriøst badeværelse med bruser og badekar, samt en balkon med betagende udsigt over Det Ægæiske Hav og Spinalonga. Plads til 2 personer.
Deluxe Bungalow Seaview Private Heated Pool (39 m2) byder ligeledes på et smukt badeværelse med bruser og badekar, samt et rummeligt, udendørs område med opvarmet pool. Plads til 2 personer.
Deluxe Suite Seaview (50 m2) har separat soveværelse og en komfortabel sovesofa i stuen, veranda med solsenge og en balkon med havudsigt. Suiten har to badeværelser med bruser og badekar. Plads til 4 personer.
Junior Suite Private Heated Pool (54 m2) ligner ovennævnte, dog med ét badeværelse og en privat, opvarmet pool, samt en skøn veranda med solsenge og balkon med udsigt mod bjerge. Plads til 3 personer.
Blue Maisonette Suite With Private Heated Pool (67 m2) er en vidunderlig maisonette i to etager, som bl.a. har veranda med spiserområde, opvarmet pool, to badeværelser og balkon med udsigt mod bjerge. Plads til 4 personer.
Island Suite Sea View With Private Heated Pool (60 m2) er alle individuelt indrettet og opkaldt efter en græsk ø - med stor veranda med solsenge, opvarmet pool og to badeværelser. Plads til 4 personer.
Royal Blue Villa (290 m2) er hotellets overdådige signaturvilla med tre soveværelser, spisestue, egen have med opvarmet pool, terrasseområder, udendørs patio med spiseområde, bbq, privat butler og privat kok. Plads til 6 personer.
Alle værelseskategorier har Wi-Fi, aircondition, in room bar, tv, B&O højtalere, Nespresso-kaffemaskiner og yogamåtter. Hør med jeres rejserådgiver, hvilken værelseskategori, som passer jer bedst.