Small Fiji Sigatoka River Car Jeep Safari Sky Mountains
Oplevelse i Fiji

Familiesafari ved Sigatoka-floden

Grotter og landsbybesøg i kannibalernes baghave

Denne halvdagstur på Viti Levu er for hele familien. I hører spændende historier om kannibalismen, besøger den dybe Naihehe-grotte og kommer tæt på den lokale befolkning i naturskønne omgivelser. Turen kan afholdes enten formiddag eller eftermiddag afhængigt af jeres ønsker.

Offroad gennem regnskoven

I bliver hentet på jeres hotel og kører i jeep ind i regnskoven blandt tropiske planter, igennem vandløb og over klipper og sten. Første stop er Sigatoka By, der gennemskæres af Sigatoka-floden. Byen er et sammensurium af autentiske bygninger, gamle palmer og fijiansk hverdagsliv. Sug til jer, og nyd de mange indtryk.

Small Fiji Sigatoka River Jeep Safari Car
Fiji Chief
Small Fiji Jeep Car Horse Safari

Videre med tømmerflåde

Fra Sigatoka By fortsætter i mod Fijis største grotte, Naihehe-grotten. Undervejs må I forlade jeepen og stige om bord en lille tømmerflåde. For at komme videre, må I ved hjælp af lange stager skubbe jer selv og jeres jeep fra den ene bred til den anden på præcis samme måde, som de lokale har gjort i århundreder.

Kannibaløerne

Herfra fortsætter I videre i jeepen, imens jeres guide fortæller om de lokale landsbyer, og traditioner samt ikke mindst  kannibalismen, der blev praktiseret på Fiji helt frem til 1870'erne i et omfang, der gav Fiji tilnavnet Kannibaløerne. I landskabet omkring Sigatoka-floden kan I blandt andet finde kannibal-ovne og udhulingerne i klipperne, hvor menneskemåltiderne har fundet sted.

Grottens vogtere

I bevæger jer højere og højere op i terrænet og når til sidst frem til en lille landsby, hor høvdingen og hans familie tager imod jer. Stammen har vogtet over Naihehe-grotten i generationer, og ifølge legenden er det slet ikke muligt at besøge grotten, uden at have fået familiens velsignelse og vejledning først. Så det sørger vi naturligvis for, at I får med, inden turen fortsætter til fods.

Small Fiji Sigatoka River Naihehe Cave

Naihehe-grotten

At træde ind i Naihehe-grotten er som at rejse millioner af år tilbage i tiden. Den største grotte er mere end 170 meter dyb og oplyses af lanterner, der indhyller klipperne i et gådefuldt, gulligt skær. I vandrer ad kringlede stier mellem vand og sten "the pregancy gap", en åbning så smal, at ingen gravide kan passere igennem!

Frokost med de lokale

Efter besøget i grotten skal I nyde en frokost i selskab med landsbyens indbyggere. Her lærer I om de traditionelle retter og får mulighed for at smage på frugtavlernes friskplukkede, saftige frugter. Gå en tur gennem landsbyen, eller svøm en tur i floden, inden det er tid til at køre retur mod jeres hotel.

Safari for alle

Turen afholdes enten med afgang om morgenen eller eftermiddagen. Alle kan være med. Turen er for hele familien, store som små. Langsomme som hurtige. I bliver afhentet på jeres hotel og kørt retur igen.

Håndplukkede rejser

Oplevelserne indgår i disse rejseforslag

Xl Fiji Totem Carved From Wood
Fiji, Stillehavet

Glæd jer til

Melbournes storbyliv og seværdigheder

Australiens kænguruer, koalaer, pingviner og wallabies

Fem nætter på Outrigger Fiji Beach Resort 5*

Fem nætter på Malolo Island Resort 4*

Familiesafari i kannibalernes fodspor

Tal med en ekspert

Skræddersyet rejse til Fiji

Alt på denne rejse til Fiji kan skræddersys ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til Fiji.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.