Xl Canada Winter Snow Skiing Ski

Skiferie i Whistler
på Four Seasons Resort 5*

Skiferie i Whistler på Four Seasons Resort 5*

12 dage fra 43.000 kr.

Kontakt Camilla

Tlf. 33 320 320

Nordamerikas største skiområde og bedste bjerghotel

Tag på skiferie i Canada med Whistler Blackcombs overflødighedshorn af pister og aktiviteter. Og nyd at blive forkælet på luksuriøse Four Seasons Resort mellem løbene. Skirejsen til jer, der vil have de største muligheder og den største komfort.

Blot 120 km fra Vancouver ligger skiområdet Whistler Blackcom. 33 km2 sammenhængende skiområde med flere end 200 pister og markerede ruter og i alt. 38 lifte er klar til at bringe jer op i terrænet, og Peak2Peak Gondola er klar til at bringe jer fra bjergtop til bjergtop.

Glæd jer til

  • Skræddersyet skiferie i Canada
  • Whistler Blackcom med flere end 200 pister
  • Luksuriøse Four Seasons Resort Whistler
  • Peak2Peak Gondola mellem Whistler Mountain og Blackcomb Mountain
  • Hyggelige Whistler Village med bilfrit centrum

Ski og snowboard i Canada for alle

Her er udfordringer i alle sværhedsgrader fra præparerede pister til off piste i puddersne, og her er alpint, langrend, freestyle, snesko og alt, hvad I ellers kan få lyst til. Også heli-skiing kan vi arrangere for jer.

Læs meget mere om skiferie i Whistler Blackcomb her.

 

Hyggelige Whistler Village med bilfrit centrum

Selve Whistler Village er utroligt hyggelig med masser af liv og alpin stemning. Her er restauranter, butikker, barer …. ja, alt bortset fra biler i centrum. Det gør kun stemningen endnu bedre.

XL Canada Whistler Hotel Four Seasons Resort Cold Winter Hot Pool
Det skal I opleve

Dagsprogram

Alt på denne rejse kan skræddersyes. Vil I gerne forlænge jeres ophold, opgradere jeres værelse eller opleve noget helt særligt, som ikke er med i programmet? Tal med jeres rejserådgiver, som står klar til at skræddersy den rejse, der opfylder netop jeres drømme.

Jeres skiferie i Canada starter med en flyvetur til dejlige Vancouver, hvor I lander samme dag lokal tid. Der er mulighed for tilslutning fra Billund.

I lufthavnen i Vancouver bliver I budt velkommen af Nyhavn Rejsers lokale samarbejdspartner, der er klar til at køre jer det sidste stykke til Whistler. Den smukke tur er på 120 km og tager ca. en time og 45 minutter.

Xl Canada Vancouver Winter Snow

Skræddersyet skiferie i Canada

Tal med jeres rejserådgiver, hvis I gerne vil have lidt mere tid i Vancouver først, så finder vi et godt hotel til jer. Alt kan skræddersys efter jeres ønsker. Også antallet af dage på ski i Whistler Blackcomb.

Four Seasons Resort 5*, Whistler

I skal de næste 10 nætter nyde at bo på Nordamerikas nok bedste bjerghotel, Four Seasons Resort Whistler. Resortet ligger med formidabel udsigt til bjergene og pisterne, og der er kun få minutters gang til hyggelige Whistler Village.

I har et 51 m2 stort Deluxe room med kingsize seng, balkon og siddeområde med sofa foran pejsen. Glæd jer til at mærke den afslappede stemning.

XL Canada Whistler Hotel Four Seasons Resort Evening Winter

Nu er det så ud på pisterne. Jeres skiconcierge er blot få minutters gang væk og klar til at hjælpe med alt det udstyr, I måtte have brug for. De næste dage kan I få bragt udstyret frem og tilbage, så I bare kan slentre af sted og nyde, at I har valgt at bo på Four Seasons Resort i Whistler.

Xl Canada BC Whistler Blackcomb Male Skier On Peak

Whistler Blackcomb - Nordamerikas største skiområde

Whistler Blackcomb i Canada er Nordamerikas største skiområde og skabt på de to bjerge Whistler Mountain og Blackcomb Mountain. Her er 16 alpine bowls, 3 gletsjere og flere end 200 pister og markerede spor til alt fra alpint skiløb og snowboard til langrend og snesko. Skal vi arrangere heli-skiing en af dagene?

Erkend med det samme, at I ikke når det hele, og brug det som undskyldning for at komme igen. I vil ikke fortryde. Læs meget mere om Whistler Blackcomb her inkl. link til pistekort.

Om aftenen kan I nyde jeres hotel og ikke mindst dejlige Whistler Village, hvor bymidten er fri for biler. Husk at tage en tur med Peak2Peak Gondola med verdens længste frie svæv. Det er en del af jeres liftkort, som vi inkluderer.

Xl Canada BC Whistler Blackcomb Snowboarders Resting

Xl Canada BC Whistler Blackcomb Text In Snow

Jeres skiferie i Canada er ved at være slut. I bliver hentet på Four Seasons Resort Whistler og kører til lufthavnen i Vancouver, hvorfra I flyver hjem for at lande i Danmark dag 12.

Luksuriøse Four Seasons i Whistler

Her skal I bo på jeres rejse

I bliver ikke bare forkælet med Nordamerikas største skiområde Whistler Blackcomb. I bliver også forkælet med Nordamerikas nok bedste bjerghotel, Four Seasons Resort Whistler. Her kan I nyde udsøgt service, et vidunderligt værelse, fantastiske udsigter og skøn gastronomi.

Resortet ligger få minutters gang fra centrum og lige så tæt på jeres skiconcierge, der er klar til at hjælpe med alt udstyr. Vi inkluderer 9 dages liftkort.

Din skræddersyede rejse

Vejledende priser

Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier.

Ring vedr. priser over jul og nytår. Dobbelt: v/2 pers., enkelt: v/1 pers. i værelse, suite, villa el. kahyt.

Inkluderet

  • Fly København-Vancouver / Vancouver-København
  • Privat transfer fra Vancouver Airport til Whistler, British Columbia
  • 10 nætter på Four Seasons Resort Whister 5*, Whistler. Deluxe King Room
  • 9 dages liftpas
  • Privat transfer fra Whistler, British Columbia til Vancouver Airport
Pris per person ved 2 voksne
Skiferie i Whistler på Four Seasons Resort 5*
RejseperiodeDobbelt
01.11.24 ‑ 01.03.2542.000‑44.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Ikke inkluderet

  • Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda
  • Gebyr for  eTA registrering for indrejse til Canada 
  • Udflugter og måltider, der ikke er nævnt

Bemærk

  • Der er mulighed for tilslutning fra og til Billund ved ud- og hjemrejse
  • Bemærk at prisen kan være højere ved afrejse over jul og nytår, ring til os og få den præcise pris.
  • Tal med jeres rejserådgiver, hvis vi skal hjælpe med leje af udstyr
Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres skiferie til Canada

Jeres skiferie i Canada til Whistler Blackcombs hvide verden kan skræddersys efter jeres ønsker. Ønsker I have nogle dage i skønne Vancouver på vejen? Flere eller færre dage i Whistler? En opgradering af værelset til endnu større luksus? Tal med jeres rejserådgiver, så tilrettelægger vi skiferien efter det.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.