XL Cambodia Monk Angkor Wat Siam Reap View

Cambodja fra Angkor Wat til øhop

Cambodja fra Angkor Wat til øhop

14 dage fra 39.000 kr. | BØRN fra 19.500 kr.

Kontakt Mette

Tlf. 33 320 320

Cambodja i børnehøjde med jungletempler, tropeøer og god tid

Solvarme tempelruiner, venlige landsbyer, uberørt jungle og kridhvide sandstrande - oplev Cambodja bag facaden i et familievenligt tempo, der tager jer fra Siem Reap’s Angkor-templer til øhop mellem tropeøer.

Glæd jer til

  • Livet på landet og Siem Reap bag facaden
  • Solopgang og solnedgang over Angkor Wat
  • Guidet cykeltur mellem jungle og tempelruiner
  • Øhop fra gudesmuk strand til et ægte jungle-retreat
  • Familievenlige luksusresorts

Højdepunkter på rejsen

Sted Nætter Højdepunkter
Siem Reap 4 nætter på Siem Reap 4 Højdepunkter Cykeltur til tempelkomplekset Angkor Wat og tur med dragebåd i voldgraven Cykeltur til tempelkomplekset Angkor Wat og tur med dragebåd i voldgraven
Koh Rong 3 nætter på Koh Rong 3 Højdepunkter Afslapning i fredfyldte tropeomgivelser med farverige husrev og kridhvide sandstrande Afslapning i fredfyldte tropeomgivelser med farverige husrev og kridhvide sandstrande
Krabey Island 5 nætter på Krabey Island 5 Højdepunkter Designerluksus med sjæl på en af Cambodjas ypperste strandresorts, Six Senses Krabey Island. Designerluksus med sjæl på en af Cambodjas ypperste strandresorts, Six Senses Krabey Island.
Xl Cambodia Sihanoukville Wat Krom Temple
Det kan i se frem til

Oplevelserne står i kø

Templer, kultur og familietid

Nyd Cambodjas største kulturskat og ukendte perler sammen som familie - i jeres tempo - udenom turistflokkene. For selvfølgelig skal I opleve Angkor Wats ikoniske tempelruiner. Men det skal da være ved solnedgang i en dragebåd, og igen når solen står op over junglen.

I lægger ud med Siem Reap i det nordvestlige Cambodia, hvor I skal ind under huden på den cambodjanske folkesjæl med skyggeteater, landsbybesøg og en spændende cykeltur med guide. I følger et afslappet rejseprogram, ideelt for børnefamilien, og som kan tilpasses par. 

Øhop i det cambodjanske øhav

Med indenrigsfly fortsætter I sydpå til Cambodjas øhav mellem den thailandske og vietnamesiske grænse. Her skal I øhoppe mellem to relativt ukendte tropeøer, udvalgt for deres uspolerede strande og smukke natur. På Koh Rong kan I snorkle ved koralrevet og spadsere langs strande med det hvideste sand, mens I på Six Senses’ private Krabey Island forkæles med spa og cambodjansk gastronomi. 

Xl Cambodia Koh Rong Royal Sands Snorkeling
Det skal I opleve

Dagsprogram

I flyver på førstedagen fra Danmark og lander​ dagen efter i Siem Reap i det nordvestlige Cambodja. I lufthavnen bydes I velkommen af Nyhavn Rejsers lokale repræsentant, som kører jer til jeres første hotel, Shinta Mani Angkor & Bensley Collections 4*.

Xl Cambodia Siem Reap Family Tour Town Aerial

Shinta Mani Angkor & Bensley Collections 4*, Siem Reap

I bor centralt og charmerende i det gamle franske kvarter. Her er I kun en kort spadseretur fra byens store marked og et kvarters køretur fra tempelbyen Angkor Wat. Nyd de smagfuldt indrettede værelser med balkon og/eller terrasse, der vender ud mod hotellets smukke have med pool og palmer.

Xl Cambodia Shinta Mani Angkor & Bensley Collections Lobby

Formiddagen kan med fordel bruges på at slappe af, før I om eftermiddagen skal op i gear - bogstaveligt talt - og opleve Angkors ikoniske ruinby på cykel. Oplevelsen er normalt på én dag, men vi sætter tempoet ned, så I tager eftermiddagen i dag, og solopgangsturen i morgen.

Hen på eftermiddagen, i selskab af lokalguide går turen først langs floden og forbi den kongelige residens, mens guiden fortæller om alt det, I ser. Så krydser I floden og er pludselig omgivet af rismarker og landsbyer. I cykler ad små jordveje og når udkanten af Angkors ruinby omgivet af jungle – akkurat i tide til at nyde en magisk solnedgang over tempelruinerne.

XL Cambodia Angkor The Ta Prohm Ancient Mahayana Buddhist Monastery And University

Champagne og dragebåd

I står af cyklerne, og mens solen stadig synker, går I ombord i en dragebåd, der venter i voldgraven. Sejladsen, der følger, inkluderer champagne, lokale delikatesser og spektakulære udsigter over Angkor Thom, ruinbyens gamle centrum. Bagefter går turen tilbage til hotellet i minibus, med resten af aftenen i Siem Reap til fri afbenyttelse.

Xl Cambodia Bayon Templel

Vækkeuret ringer tidligt på fjerdedagen, men bær over med os. Denne morgen skal I nemlig helt ind i Angkors allerhelligste, Angkor Wat, og I ankommer til det sagnomspundne tempelkompleks, før de andre turister gør deres indtog. Oplev den mageløse solopgang, mens I udforsker tempelruinerne i fred og fordragelighed. I er tilbage på hotellet i tide til en sen morgenmad. Eftermiddagen er på egen hånd.     

Bemærk: I dette rejseforslag har vi fordelt oplevelserne ved Angkor over to dage, så I har tid til at puste ud mellem de store øjeblikke, men turen kan skræddersys jeres tempo.

Xl Cambodia Angkor Thom Wat South Entrance Sunset

Første stop på formiddagens familievenlige eventyr er et cambodjansk skyggeteater i Siem Reap, for skyggeteater er en ældgammel kunstform i Cambodja. Deltag i en kreativ workshop, hvor også de mindste kan være med til at lave deres egne skyggedukker, inden det er blevet tid til frokost.  

Xl Cambodia Siem Reap Family Tour Farmer

Besøg en lokal landsby

Efter en god frokost forlader I byen i selskab af guiden og ankommer efter en kort køretur til en lille landsby. Mød en familie af bønder og oplev, hvordan det er at være barn i Cambodja. Når turen senere går tilbage til hotellet, har I således bl.a. prøvet at lave legetøj ud af farvede palmeblade. Resten af dagen er på egen hånd.

I tager afsked med Siem Reap og jeres hotel for at blive kørt til lufthavnen. Flyvningen til Sihanoukville i det sydlige Cambodja tager ca. en time, og ved ankomst hentes I og køres til havnen, hvorfra hurtigfærgen til Koh Rong sejler. Overfarten tager knapt en time, hvorefter I ankommer til en lille, uspoleret perle af en ø på grænsen til Thailand. Endnu en chauffør står klar til at tage imod jer, og I køres til jeres resort, Royal Sands Koh Rong 4*.

Xl Cambodia Koh Rong Royal Sands Beach Kayak

Royal Sands Koh Rong 4*, Koh Rong

På Koh Rong finder I nogle af de bedste strande i Sydøstasien, og det siger ikke så lidt. Jeres hotel ligger ned til en af dem, nemlig den 7 km lange kridhvide Sok San Beach, hvoraf 400 meter er forbeholdt resortets gæster. Her er ingen kamp om solsengene, og I bor skønt i lækre villaer direkte på stranden.

Xl Cambodia Koh Rong Royal Sands Beachfront Villa Overview

Træk stikket i de naturskønne og fredfyldte tropeomgivelser. Koh Rong er langtfra overturistet, og I har god tid til bare at nyde hinanden, stranden og junglen, der strækker sig bag resortet.

Snorkling og spa

Forkæl jer selv i resortets spa, slap af ved poolen eller udforsk det farverige koralrev med snorkel. Der er også mulighed for at dykke, sejle i kajak og besøge øens små landsbysamfund på mountainbike.

Xl Cambodia Koh Rong Royal Sands Beach Overview

I dag forlader I Koh Rong til fordel for endnu en paradisisk tropeø. Tilbage på havnen i Sihanoukville venter jeres Six Senses-chauffør, og efter en kort køretur til Six Senses’ eget færgeleje, stiger I ombord båden, der skal sejle jer det korte stykke ud til den lille, privatejede ø Krabey Island. I tjekker ind i jeres poolvilla på Six Senses Krabey Island 5*, og ferien når nye, luksuriøse højder.

Xl Cambodja Six Senses Krabey Island Aerial View

Six Senses Krabey Island 5*, Krabey Island

På Six Senses Krabey Island er luksus og velvære i fokus. Nyd de smukke strande og den fantastiske service, forkæl jer selv i den 2000 m2 store spa og spis på restauranter, hvor udsøgte gastronomiske oplevelser venter jer.

Xl Cambodja Six Senses Krabey Island Ocean Pool Villa Private Sundeck
Xl Cambodja Six Senses Krabey Island Sunset From The Lobby
Xl Cambodja Six Senses Krabey Island Sunset Bar

I befinder jer ud for Cambodjas sydlige kyst. Fra havsiden er der ikke meget, der afslører, at et af Cambodjas bedste resorts ligger netop her. Tæt regnskov omgiver resortets 40 poolvillaer og får det til at føles som om, at I bor halvt i junglen, halvt på stranden. Nyd friheden til at gøre lige, hvad der passer jer - hvad end det er at slappe af ved jeres private pool eller på stranden, snorkle eller gå i udendørsbiograf.

Xl Cambodja Six Senses Krabey Island Aerial View 2

Gratis aktivitet hver dag

På Six Senses Krabey Island I 5 overnatninger i en Hideaway Pool Suite inkl. halvpension. I kan også glæde jer til et væld af aktviteteter - fra Khmer kokkeskole, guidet yoga og meditation til en rundvisning i den økologiske køkkenhave. Det kan også være at sun-downer cocktails i baren eller morgenmad på sengen er mere tillokkende? Valget er jeres.

Xl Cambodja Six Senses Krabey

Et storslået eventyr i Cambodja lakker mod enden, og I skal rejse hjem til Danmark. I sejles til fastlandet, hvorfra vi har sørget for transfer til lufthavnen i Phnom Penh. I flyver mod Danmark og lander i København på dag 14.

Xl Cambodia Phnom Penh Vespa Tour Independence Monument
Håndplukket til jer

Det skal I opleve på jeres rejse

Fra de største højdepunkter til de små øjeblikke og autentiske oplevelser, der ofte gør mest indtryk. På jeres præmisser og væk fra mængderne. Det er eventyret med Nyhavn Rejser. En rejse der fortryller verden på ny og bringer jer helt ind i magien.

Familievenlige resorts og hoteller

Her skal I bo på jeres rejse

På denne rejse har vi håndplukket 4- og 5* resorts og hoteller med god plads til børn og mulighed for ekstra opredninger. På Koh Rong har I fx en stor villa direkte på stranden, og på Six Senses Krabey Island 5* bor I med jungle og privat pool lige uden for døren – børnene vil elske det! 

Din skræddersyede rejse

Vejledende priser

Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier.

Ring vedr. priser over jul og nytår. Dobbelt: v/2 pers., enkelt: v/1 pers. i værelse, suite, villa el. kahyt.

Inkluderet

  • Fly København-Siem Reap / Phnom Penh-København
  • Lufthavnsskatter
  • Transport mellem lufthavne, hoteller og byer
  • 4 nætter på Shinta Mani Angkor & Bensley Collections 4*, Siem Riep. Junior Suite med ekstra opredning inkl. morgenmad
  • 1 frokost eller middag på Shinta Mani Angkor & Bensley Collections
  • Udflugt: Angkor Wat fra solopgang til solnedgang
  • Udflugt: Siem Reap i børnehøjde
  • Indenrigsfly: Siem Reap - Sihanoukville
  • 3 nætter på Royal Sands 5*, Koh Rong. Oceanview Villa med ekstra opredning inkl. morgenmad
  • 5 nætter på Six Senses Krabey Island 5*, Krabey Island. Hideaway Pool Villa Suite med 2 ekstra opredninger. Inkl. morgenmad
  • Op til 2 børn t.o.m. 12 år bor og spiser gratis på Six Senses Krabey Island
  • Daglig fri isbar på Six Senses Krabey Island (spørg lokalt for åbningstiderne)
Pris per person ved 2 voksne
Cambodja fra Angkor til øhop
RejseperiodeDobbelt
03.05.24 ‑ 27.10.2438.000‑41.000
28.10.24 ‑ 31.10.2444.000‑46.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.
Cambodja fra Angkor til øhop, børn
Rejseperiode1. Barn2. Barn
03.05.24 ‑ 31.10.2419.000‑21.00019.000‑21.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Ikke inkluderet

  • Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda
  • Visum til Cambodja
  • Drikkevarer ift. halvpension på Six Senses Krabey Island

Bemærk

Der kan forekomme obligatorisk pristillæg for ophold og for middage ved ophold i jul og nytår. Spørg jeres Cambodja-ekspert.

Tal med en ekspert

Lad os skræddersy rejsen til jer

Cambodja fra Angkor Wat til øhop’ er et rejseforslag, der kan tilpasses jer. Tal med vores rejserådgivere om fx at tilføje flere stranddage eller oplevelser med guide. Rejser I uden børn, kan vi tilpasse programmet, så det matcher jeres ønsker.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.