Xl Tanzania Tarangire National Park Elephants

Guide

Hvor skal I tage på safari i Afrika

Safari i Kenya, Sydafrika, Botswana...? Få et overblik her

Safari i Afrika er meget forskellig fra land til land. Der er forskel i dyreliv. Forskel i naturscenerier. Forskel i infrastruktur. Forskel i sæsoner og de enkelte lodges tilbud. Og ikke mindst forskel i priserne. Hvad er den rigtige oplevelse for jer?

XL Afrika Kenya Lion Zebra

Safari er et vidt begreb. Lige så vidt et begreb som badeferie. Men hvor det er nemt at forestille sig forskel på strande, vandtemperaturer og badehoteller m.m., kan det være sværere at forestille sig forskellen på safari.

Selv safari med big five er der stor forskel på. Man kan opleve løve, bøffel, elefant, næsehorn og leopard, men der er forskel på, om der er en håndfuld elefanter eller flokke på 35.000 individer, som I kan opleve i Botswana. Hvert land har sine muligheder.

Få den bedste kvalitet

Inden for hvert land er der så en række ekstra valg, I skal træffe – eller overlade til jeres rejsekonsulent. Valg om safari i private reservater kontra nationalparker. Om safari i åbne jeeps kontra lukkede minivans. Om at bo i telt eller hytte eller værelse. Om mulighed for safari i båd, kano, på hesteryg, i luftballon og så videre. Kort sagt, valg om indholdet og kvaliteten af jeres safari i Afrika. Klik på linket og få hjælp til at vælge den bedste safari.

Hvilken sæson?

Nedenfor angives land for land de bedste sæsoner. De fleste steder kan man rejse til hele året bortset fra en kortere periode i regntiden. Det betyder ikke, at safarien er den samme resten af året. Dyrene vandrer efter adgang til mad, så tal med vores safarieksperter om detaljerne, hvor det bedste dyreliv også skal regnes op mod pris og tilgængelighed.

Safari i Sydafrika

Sydafrika er et land, hvor infrastrukturen fungerer og alle taler engelsk. En klar fordel. Sydafrika er dog også et land, hvor det er meget vigtigt, at I vælger det rigtige område, så I ikke ender på en safari med få dyr i en indhegning.

Her er ikke de store dyreflokke som f.eks. Chobe i Botswana, Masai Mara i Kenya eller Serengeti i Tanzania, men her er gode dyreoplevelser og god safari i de private reservater, der ligger op til Kruger National Park uden hegn. Reservater, hvor I kører i åbne jeeps og gerne off road.

Safari med børn

Sydafrika har også den ekstra fordel, at sydafrikanerne selv rejser meget på safari. Det betyder bl.a. de bedste skoler for rangers, og at Sydafrika er perfekt for safari med børn. Mange lodges har super familieværelser, men også Kenya byder godt ind her.

Ekstra oplevelser

Safari i Sydafrika åbner også for safarirejser med mere end dyr. Kombiner evt. med oplevelser i dejlige Cape Town, i det smukke vinland og på Garden Route. I kan også kombinere med badeferie f.eks. på Mauritius. Sydafrika har også selv strande, men vandets temperatur er som på en sommerdag i Danmark, så de eksotiske badeoplevelser får I ikke her. 

Sæson

Safari ved Kruger National Park kan ske hele året. Kombinerer I med Cape Town anbefaler vi at undgå den danske sommer maj - september, da I ellers lander i den lokale vinter, hvor det godt kan være køligt.

Se rejser til Sydafrika

Safari i Kenya

Karen Blixen. Masai Mara. Den store migration. Med få ord er scenen sat for safari i Kenya som en kæmpe oplevelse både historisk og nu. Kenya byder på fantastisk safari i mange forskellige nationalparker som Meru, Amboseli, Samburu og Masai Mara, men Kenya har også i nogle områder satset meget på masseturisme, så se jer for.

Verdensklasse safari

Masai Mara er f.eks. kun en tredjedel størrelse af Serengeti i Tanzania, men her er flere lodges. Men det ændrer ikke på, at Masai Mara har noget af verdens bedste safari. I skal bare vælge en lille lodge i f.eks. Masai North Conservancy lige op til nationalparken. 

I Kenya kan de rejsende nyde en god logistik, så ønsker I at opleve Østafrikas nationalparker med børn, er det her, I skal til.

Her er meget forskellige muligheder med ørken, regnskov, bush, sumpe og søer med f.eks. de mange flamingoer ved Nakuru-søen. 

Kenya har også god safari for børnefamilier.

Afslutning på stranden

Syd for Mombasa er glimrende strande og super resorts, så I kan flyve direkte fra savannen til en lokal lufthavn og badeferie ved Det Indiske Ocean. Der er også mulighed for at slutte af ved de lange, hvide strande på Zanzibar.

Sæson

I kan rejse til Kenya hele året bortset fra april og maj, som er regnsæson.

Se rejser til Kenya

Safari i Tanzania

Endnu bedre. Mere autentisk. Færre besøgende. Og dyrere. Det er i al korthed safari i Tanzania i forhold til Safari i Kenya.

Safari på højt niveau

Når det kommer til kvaliteten af safari i Tanzania, har den et højere bundniveau end Kenya. Tanzania har bevidst fravalgt det, man kan kalde chartersegmentet, som Kenya også dyrker. Den mest kendte nationalpark er uden tvivl Serengeti med det rige dyreliv og den store migration.

Serengeti ligger op til Masai Mara i Kenya. Men også det imponerende dyreliv i Ngorogoro-krateret er verdensklasse. Bo i en lille lodge på kanten af krateret med fantastisk udsigt. Klik videre på linket herunder og læs mere om de store nationalparker i Østafrika.

Østafrikas store dyrereservater

Dyrere end Kenya

Safari i Tanzania er generelt dyrere end safari i Kenya. Det skyldes ikke kun det høje niveau og færre besøgende, men også at transporten oftere inkluderer små, lokale fly, hvis ikke hele ferien skal gå med transport.

Badeferie på Zanzibar

Safari i Tanzania kan også nemt afsluttes med badeferie på Zanzibar, hvor I kan nyde det varme Indiske Ocean, forkælelse på fantastiske hoteller og lange, hvide strande. 

Sæson

I kan rejse til Tanzania hele året bortset fra april og maj, som er regnsæson.

Se rejser til Tanzania

Safari i Botswana

Okavango-deltaet, Chobe National Park og buldrende Victoria Falls i Zimbabwe. En rejse til Botswana er en rejse til nogle af Afrikas mest uspolerede nationalparker, hvor det stadig er naturen, der sætter dagsordenen. Derfor hører safari i Botswana ikke til de billigste safari, I kan tage på, men ofrer I det ekstra , får i en ultimativ oplevelse i det virkelige Afrika.

Okavango og Chobe National Park

I kan opleve noget af Afrikas mest fantastiske safari ude i Botswanas uberørte vildnis. Ikke bare i åbne jeeps, men også i båd og kano i Okavango-deltaet og på Chobe-floden blandt flodheste og krokodiller, mens landdyrene drikker ved flodbredden. Der er også en drink til jer i solnedgangen.

Her er luksuriøse lodges, stationære camps med luksustelte og mobile camps med ganske få luksustelte, hvor jeres safari bliver til en ekspedition i nærkontakt med dyrelivet. Afslut evt. rejsen med buldrende Victoria Falls i Zimbabwe.

Sæson

I kan rejse til Botswana hele året, men det er bedst fra maj til oktober. Der er mest regn i januar, februar og marts.

Se rejser til Botswana

Safari i Zimbabwe

Zimbabwe ligger mellem Zambesi-floden, der danner grænsen til Zambia, og Limpopo-floden, der danner grænsen til Sydafrika. Safarirejser hertil er ikke så udviklet som i de øvrige lande, men det er på vej. I nord danner Zambesi-floden Mana Pools National Park med rigt dyreliv. Langs grænsen til Botswana er Hwange National Park med flokke af elefanter, bøfler og antiloper.

Victoria Falls

Her er med andre ord byder Zimbabwe på glimrende safari, men mest af alt er Zimbabwe dog kendt for de spektakulære Victoria Falls, hvor vandet buldrer igennem døgnet rundt, året rundt. Det er et fantastisk skue, og en oplagt afslutning på f.eks. safari i Botswana. Bo tæt på vandfaldene, så I kan gå derhen.

Sæson

I kan rejse til Zimbabwe hele året bortset fra Mana Pool, der kun kan besøges i den tørre sæson fra april til november.

Safari i Namibia

Namibia byder også på safari i både Kalahari-ørkenen og den store i Etosha National Park, der også har en 5.000 km2 stor forsænkning med slette og momentvise vandhuller, der huser tusindevis af flamingoer. Dyrelivet omfatter også kolonier af søløver og pingviner ved kysterne, så det er et mangfoldigt og kontrastfuldt land.

Sossusvlei-ørkenen

Namibia er kendetegnet ved super forhold for jer, der vil køre selv. Men trods det store dyreliv er det primært de store naturscenerier med bl.a. magiske ørkenlandskaber i Sossusvlei, der trækker.

I Namibia er også Twyfelfontein-dalen med de mange op til 6.000 år gamle hulemalerier.

Sæson

I kan rejse til Namibia hele året, men forvent lidt mere regn i januar og februar.

Kontakt os, hvis vi skal hjælpe jer med en rejse til Namibia

Safari i Rwanda og Uganda

I Rwanda og Uganda kan I opleve de truede bjerggorillaer. Filmens verden har valgt at fremstille de fascinerende aber som aggressive dyr a la King Kong. En han gorilla er da også et muskelbundt at se på, men når det kommer til markering af hierarki og territorium, er gorillaer meget mere fredelige end f.eks. chimpanserne, som vi ellers betragter som kære og søde. Mange har derfor været helt tæt på de store aber.

Sæson

Den bedste tid på året – forstået som den tørreste – er juni til september. April, maj og november er de vådeste måneder.

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Afrika

Tal med Nyhavn Rejsers eksperter om rejser til Afrika. Hør om deres egne erfaringer fra rejser til Afrika, om de bedste strande og hoteller på Mauritius og Seychellerne. Om den bedste safari i bl.a. Kenya, om udvalgte lodges og private reservater med Afrikas dyreliv, når det er bedst inkl. den store migration i Masai Mara. Ring og få en rejse til Afrika efter jeres ønsker.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.