XL Maldives Heritance Aarah Main Pool Sunbeds

Beretning

Oplev Maldivernes magi

Maldiverne er en ganske særlig destination, som bør opleves mindst én gang i livet. Det er et sted du med sikkerhed aldrig vil glemme, for det er en overdådig rejseoplevelse både til lands, til vands og i luften.

IMG 6936

En pilerokke svømmer majestætisk foran villa nummer 848 på det luksuriøse resort "Heritance Aarah" på Maldiverne. Få ting er mere fantastiske end dyrelivet under havoverfladen i Det Indiske Ocean, men det bliver endnu mere særligt af, at jeg kan sidde på min træterrasse foran villaen og se fiskene.

Villa 848 er bygget på pæle ude i vandet. En lampe på terrassen oplyser det lille stykke hav foran villaen om aftenen, så de uventede gæster er ganske tydelige. Pilerokken, hajen og de farverige fisk manøvrerer elegant i det krystalklare farvand. Og dette er bare en almindelig torsdag, men på et u-almindeligt rejsemål; Maldiverne. 

“Du sover, bader og daser med vand til alle sider”

Ferien starter på flyet

Eventyret på Heritance Aarah starter længe før du overhovedet har sat fødderne på den lille koralø, hvor der kun ligger dette ene hotel. For når ruteflyet lander i hovedstaden Malé efter 12 timers flyvning fra Danmark, så er du stadig et stykke fra dette lille paradis. 

Malé er en moderne storby med højhuse og travlhed, så du skal videre med vandfly for at finde roen og skønheden på Maldiverne. Der er 800 kilometer fra den ene ende af Maldiverne til den anden, og Heritance Aarah ligger i Raa-atollen, ca. 40 minutter i vandfly fra hovedstaden. 

Og for en gang skyld er der her tale om en flyvetur, du skal glæde dig til. 

For der er få ting som er mere magisk end at se det lille vandfly forlade storbylufthavnen til fordel for Maldivernes små paradisøer. Komforten er i bund på flyveturen, men udsigten er i top. Øjnene vil trille ud af hovedet på dig ved synet af det blå hav og de små frodige koraløer med kridhvide sandstrande.

Det her er en udsigt du aldrig vil glemme. Det er Maldivernes magi som udfolder sig for øjnene af dig. Efter tre kvarter rammer pontonerne på den lille vandfly igen vandoverfladen, og du kan stige ud. Og tage hul på næste kapitel i din egen, overdådige rejsefortælling.

IMG 6855
IMG 6792
XL Maldives Heritance Aarah Arrival Jetty

En naturlig ø

Resortet Heritance Aarah er skabt på en naturlig ø i Raa atollen af en stor srilankansk hotelkæde. De driver hoteller i en række lande og har allerede flere resorts på Maldiverne, hvoraf dette er deres suverænt mest luksuriøse sted.

Den bedste del af hotellet er villaerne på pæle. Her bor du i din eget lille sommerhus midt i havet, som er er forbundet med fastlandet via en lang gangbro. Du sover, bader og daser med vand til alle sider. 

En del af hotellet er kun for voksne hvilket vil sige 12 år eller derover. Det gælder de såkaldte Ocean Suites, som er over-water villaer med egen pool. Denne del af hotellet har også separat bar, restaurant og poolområde, som kun er for voksne. Det hele er ude i vandet, og det er her du indlogerer dig, hvis du gerne vil have en romantisk oplevelse blandt andre voksne mennesker. 

IMG 7030

En anden del af hotellet er for børnefamilier. De såkaldte Ocean villaer står også på pæle, og har en terrasse med en trappe ned i havet, men ingen pool. Det er her du bor, hvis du er på familieferie med børn, og det fine er, at Ocean Villaerne er store nok til at du kan klemme to børn ind med. Med lidt god vilje kan hele familien altså bo under samme tag, og I kan kan svømme direkte ud i havet fra jeres villa, og vil I i poolen, så er der en stor fælles pool inde på stranden.

Der er også villaer inde på øen. De ligger i strandkanten og kan være interessante, hvis du har helt små børn med. Hvis du er nervøs for, hvordan de vil klare sig i en villa på pæle med vand til alle sider, så kan "beach villaerne" være en god løsning.

“Fra terrassen fører en trappe direkte ned i Det Indiske Ocean. Du griber din snorkel og maske, og straks er eventyret i gang.”
IMG 6959

Fra sengekant til eventyr

I villaerne ude på pælene går livet sin stille gang. Præcis så afslappende, som du drømmer om det skal være. Herude har du vand under dig hele tiden. 

Fra kanten af sengen er der blot to-tre skridt til de store panoramavinduer, som du skyder til side for at få adgang til din private solterrasse. Herfra fører en trappe direkte ned i Det Indiske Ocean. Du griber din snorkel og maske, og straks er eventyret i gang. 

Denne morgen står jeg og kigger ned på en havskildpadde, som lige er oppe at trække vejret foran villaen. Lidt senere svømmer en kuglefisk under villaen. Og en rokke mere. Det er alt det bedste fra Maldiverne lige for fødderne af dig. 

Når du er færdig med at kigge på alt det gode fra havet igennem dykkermasken, så kan du gøre dig klar til at indtage alt det gode fra havet i hotellets restauranter.

“Når du først er landet på øen kan du glemme alt om at skulle svinge kreditkortet. Du spiser og drikker så meget du kan uden at se en regning.”
XL Maldives Heritance Aarah Floating Breakfast

Du spiser godt

For du spiser godt på Heritance Aarah. En række forskellige restauranter sørger for, at du aldrig skal trætte dine smagsløg med de samme kedelige retter flere dage i træk. Nogle gange skal du udfordres, andre gange skal du forkæles. Her er fisk, skaldyr, oksebøffer, pizza og alt derimellem på menuen. 

Stedets srilankansk-maldiviske restaurant serverer elegante små retter i en lækker tasting menu med matchende vine. Dagen efter spiser du en overdådig morgenbuffet med fødderne i sand. Og til frokost bestiller du en gang fisk og pasta, mens den friske luft kærtegner din hud ved bordene på træterrassen. 

"Et glas champagne eller måske en cocktail?". Hvad kunne du tænke dig at drikke er et relevant spørgsmål, fordi det hele er inkluderet i rejsens pris - både mad og drikkevarer. Heritance Aarah kører "premium all-inclusive" med øl, vin og spiritus og selv indholdet af din minibar er med i prisen. 

Når du først er landet på øen kan du glemme alt om at skulle svinge kreditkortet. Du spiser og drikker så meget du kan uden at se en regning.

Eneste undtagelse er, hvis du pludselig får trang til en ekstraordinær flaske vin eller Dom Perignon Champagne. De hjælper personalet gerne hjælper med, men så koster det ekstra, hvilket kan være fair nok. 

IMG 7154
XL Maldives Heritance Aarah Chef
IMG 6973

Se solen gå ned

Maldiverne er et sted som skal opleves. Det kan være svært at beskrive hvad en ferie på Maldiverne er, og selv erfarne rejsende bliver overrasket over øernes beskaffenhed. De eksklusive hoteløer er små - sjældent mere end en kilometer lange og nogle hundrede meter brede - og her er intet andet end resortet. Ingen lille landsby, ingen biler, ingen små restauranter. 

Derfor bør du overveje at tage et resort med Premium All-Inclusive ligesom Heritance Aarah. Fordi prisniveauet på Maldiverne er tårnhøjt, og da alt bliver afregnet til hotelpriser, så løber det hurtigt op. Hotelpriserne er typisk 4-5-6 gange prisen på fx. vin, og kommer du uforberedt på det, så kan det godt tage toppen af glæden ved turen. Så overvej et sted som Heritance Aarah, hvor vinen, maden og de kolde øl er betalt hjemmefra.  

Der er i øvrigt også inkluderet to udflugter i prisen på dit ophold på Heritance Aarah. Det ene er en fisketur, mens det andet er en sejltur på en traditionel Dhoni-båd i jagten på solens sidste dybe glød. Her sidder du på bådets tag og får vind i håret, sol i ansigtet og smukke billeder på kameratelefonen. Det er den perfekte afslutning på en dag i paradis.

IMG 7084

Hotellet indgår i dette rejseforslag

XL Maldives Heritance Aarah Aerial
Maldiverne, Det Indiske Ocean

Glæd jer til

Skønne villaer og smagfuldt design på Heritance Aarah 5*

Premium All Inclusive med gastronomisk helpension, daglig opfyldning af minibar og 5 udflugter

Fortryllende lagune og smukke strande

Snorkling, dykning, delfincruise, vandsport og væld af aktiviteter

Holistisk spa og gastronomi på seks restauranter

Mette (1)

Rejserådgiver

Mette Sikla Nielsen

Mette (1)

Mette har stor erfaring på Østens mange "skæve" rejsemål. Hun har rejst i Cambodja, Thailand, Vietnam, Malaysia, Maldiverne og Indonesien adskillige gange gennem årene. Hun er specialist i det sydøstlige Asien, og kender alt til kulturen, kunsten, naturen, dyrelivet og maden.

Mette har været i rejsebranchen i 15 år, og vender og drejer hver eneste detalje, indtil rejsen er skræddersyet til den enkelte kunde. Uanset om man foretrækker glamping i Laos, luksus på Maldiverne, en spændende familierejse eller autentisk og smuk natur, kan Mette hjælpe. Hun har nemlig prøvet det hele.

Når Mette selv rejser, foretrækker hun en god blanding af det luksusprægede og det mere autentiske. Hun har bl.a. oplevet elefanter, der vandrer på sletten i Sri Lanka, snorklet med djævlerokker på Maldiverne, nydt livet på Thailands strande og oplevet historien i og om Cambodja, bl.a. gennem cykelture i rismarkerne.

Destination:‌‌ Asien,‌ Bhutan,‌ Thailand,‌ Cambodja,‌ Laos,‌ Vietnam,‌ Det Indiske Ocean,‌ Maldiverne,‌ Svalbard,‌ Finland,‌ Spanien,‌ Indien,‌ Norge,‌ Sri Lanka,‌ Arktiske områder,‌ Nepal

Rejseformer:‌‌ Strand og luksus,‌ Kultur og eventyr,‌ Natur og safari,‌ Togrejser

Ring til mig

Jeg glæder mig til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til mig

Jeg ringer jer op efter aftale

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.