Glæd jer til
Kom tæt på dyrelivet på Kangaroo Island
Nyd kultur i Adelaide og australsk vin i Barossa Valley
Svøm med vilde delfiner og kør off road i 4WD
Se Sydney fra helikopter og på guidede ture
Lodges, luksuscamp og hoteller i særklasse
Se en af verdens smukkeste storbyer fra luften. Nyd udsigten gennem de store panoramavinduer. Fra operahus til Bondi Beach. Og nyd ikke mindst selve det at flyve i helikopter.
At flyve i helikopter er noget, rigtigt mange har på listen over oplevelser, man skal nå. Og har man prøvet det én gang, har de fleste det på listen over ting, man skal prøve igen. Det er en helt særlig oplevelse! Når det så er en helikopter over Sydney, bliver det ikke meget bedre.
Jeres tur i helikopter over Sydney starter med, at I bliver hentet på hotellet og kørt til en lounge i Mascot-lufthavnen ved Sydney. Her bliver I briefet, og så sætter I jer op i helikopteren. I får høretelefoner og mikrofon på, så I kan høre og tale med piloten. Rotoren går i gang. I stiger. Nu sker det.
I flyver direkte mod kystens strande og klipper ved Maroubra og Coogee. Herfra går turen nordpå over Bondi Beach. Klipperne er vokset dramatisk, og rejser sig af havet, og Sydney Skyline begynder at bede om sin del af opmærksomheden.
Dér er Watson Bay. Dér er Shark Island. Og dér kommer operahuset og Sydney Harbour Bridge. Kameraet er på overarbejde, men husk også bare at nyde det. Netop det, at I er i en helikopter, betyder, at I ser alt gennem store glasarealer og får det hele med.
Senere går turen tilbage til lufthavnen, hvorfra I bliver kørt tilbage til hotellet. Det hele tager kun 20 minutter, men man kan komme vidt omkring i en helikopter på den tid.
Nogle er til helikoptere. Andre er til flyvere. Tal med jeres rejserådgiver, hvis I foretrækker en vandflyver frem for en helikopter over Sydney.
Turen i helikopter forudsætter, at hver enkelt passager vejer maksimalt 110 kg. Der er flyvninger onsdag, fredag, lørdag og søndag.
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vedledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.
Vi finder det, du ikke finder