Glæd jer til
Kom tæt på dyrelivet på Kangaroo Island
Nyd kultur i Adelaide og australsk vin i Barossa Valley
Svøm med vilde delfiner og kør off road i 4WD
Se Sydney fra helikopter og på guidede ture
Lodges, luksuscamp og hoteller i særklasse
Udgangspunktet for denne dejlige udflugt er, at delfiner skal opleves i deres rette element som frie dyr i havet. Og de skal ikke jagtes af turistbåde, men selv have lov til at bestemme graden af kontakt.
Det er åbenbart en holdning, som delfinerne selv synes om, for de nysgerrige dyr svigter aldrig, fortæller kaptajnen på båden. Derfor kan I se frem til en stor oplevelse, når I stævner ud fra Glenelg på en tur, hvor I selvfølgelig også kan vælge bare at blive om bord og se delfinerne herfra.
I Gulf of St. Vincent kan I møde både de almindelige delfiner og de lokale bottlenose dolphins. Ofte kommer de til båden få minutter efter afgang, og det skal her understreges, at der på ingen måde fodres eller trænes med dem. De kan bare godt lide jeres selskab.
Ude på havet sættes flydetove ud efter katamaranen, der så glider ganske stille gennem vandet. I kan nu hoppe i og holde fast, mens I stille og roligt nyder delfinerne. Det er så smukt og bevægende, at se de elegante dyr over og under vandet. Der er noget med delfiner, der vækker vores følelser. De går lige i hjertet på en.
I kan låne snorkel, maske og evt. våddragt, så I kan holde varmen, hvis det er køligt. I er nok i vandet en times tid i alt ad flere omgange, og hver gang er lige magisk.
Katamaranen hedder Temptation, og den er i Australiens særlige Hall of Fame for turisme. Der er afgang tidlig morgen, og I er tilbage ved frokosttid. Her har lokalområdet ved havnen masser af restauranter at byde på.
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vedledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.
Vi finder det, du ikke finder