Xl Usa Alaska Winterlake Lodge Picnic In The Wild Helicopter
Oplevelse i Alaska

Alaskas ultimative vildmarksoplevelse

3 dage med helikopterflyvning, gletsjere og bjørne

Winterlake Lodge er til jer, der søger autentiske vildmarkseventyr på Alaska-rejsen. I ankommer med vandfly og skal de næste par dage flyve helikopter, se gletsjere, elge og bjørne. Inklusiv alle middage, privat guide, massage m.m.

Det kan I se frem til

Program

Dag 1: Med vandfly til Winterlake Lodge

På Winterlake Lodge 3* kan I se frem til lige præcis dét, som Alaskas lodges gør bedst: Total afslapning og storslåede naturoplevelser i ødemarken. For Winterlake Lodge ligger bogstavelig talt så langt ude i naturen, at den eneste vej hertil går med vandfly. Findes der bedre måder at ankomme på? Glæd jer til at få det fulde overblik over den storslåede natur fra flyet, hvor piloten gør sit til, at I får det hele med. I klart vejr kan I spotte Mt Denali.

Bo ved den historiske Iditarod Trail

Efter 45 minutters flyvning lander I ved lodgen på Finger Lake, der ligger for foden af Alaskas største bjergkæde Alaska Range. Samtidig er lodgen historisk funderet i det 1600 kilometer lange hundeslædeløb ved navn ”Iditaron Trail” fra Anchorage til Nome. Slædeløbet er en hyldest til de hunde og hundeførere, der tilbage i 1925 i al hast, transporterede vacciner mod difteri til en landsby ramt af epedemi. I dag kæmper omkring 100 teams hver vinter om at tilbagelægge ruten hurtigst – og de tilbydes logi på Winterlake Lodge.

Rustik Lodge med seks hytter

Winterlake Lodge består af en hovedlodge med restaurant, et skønt udendørsområde med fælles sauna og boblebad, mulighed for at dyrke yoga samt seks hytter. Lodgen har et rustik og atmosfærefuldt udtryk med træ og bjælker, mens indretningen af hytterne er simpel, men komfortabel. 

Roen er fantastisk på disse kanter, den friske luft en fryd for kroppen og naturen en fryd for øjet. Og om lidt starter dagens første aktivitet. Husk også at nyde den terapeutiske massage, der er inkluderet i jeres ophold.

Aktiviteter med privat guide

Alle aktiviteter fra Winterlake Lodge foregår med privat guide. Lodgens guider koordinerer aktiviteterne, så I ikke går samme vej som de øvrige gæster. Det sikrer, at I får en helt unik naturoplevelse med masser af ro og plads til spontanitet samtidigt med at I selv sætter tempoet. Det

Tag eksempelvis på vandreture, sejl kajak eller kano på søen, gå med værtsparret i køkkenet på kokkeskole, prøv kræfter med paddle-boarding eller cykl på mountainbikes. Området er hjem for mange bjørne, elge, bævere, ulve, svaner, oddere, ørne og andet vildt, så husk kamera!

Frokost og aftensmad er inkluderet dag 1, og I kan glæde jer til oste- og vinsmagning inden dagens middag. Menuen står på traditionelle retter fra Alaska tilberedt af lokale råvarer.

Xl Usa Alaska Winterlake Lodge Mountain Pass Cabin Exterior
Xl Usa Alaska Winterlake Lodge Float Plane By Dock
Xl Usa Alaska Winterlake Lodge Hiking On Glacier

Vilde vildmarksoplevelser fortsætter

Dag 2: Helikopter ind i vildmarken

På Winterlake Lodge får ordsproget, ”morgenstund har guld i mund” helt nye højder. Er i tidligt på færde, kan I nyde en god kop kaffe på jeres terasse, mens solens første stråler titter frem bag bjergene. Tågen ligger som et slør over den spejlblanke Finger Lake, og det heler oser af idyl.

I har på forhånd aftalt med jeres guide, hvordan I vil bruge dag 2 og drager på eventyr efter morgenmaden. I kan vælge mellem forskellige oplevelser, hvis udgangspunkt alle er en flyvetur med helikopter direkte fra lodgen til steder så dybt inde i vildmarken, at kun de færreste oplever det.

Vælg bl.a. mellem udflugt til:
  • Canyon Creek efterfulgt af fluefiskeri (fiskelicens fås på lodgen)
  • Tordrilla Mountain med gletsjervandring
  • Happy River med rafting og bjørnesafari

Frokosten nydes enten på lodgen eller tages med på jeres udflugt. Det aftaler I blot med jeres guide. Er I tilbage på lodgen tids nok, kan I også vandre til toppen af Wolwerine Ridge, der åbenbarer panoramaudsigter uden lige hele vejen til Mount Denali, der er Nordamerikas højeste bjerg.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet dag 2.

 

Dag 3: Tid til nye Alaska-eventyr

Jeres natureventyr på Winterlake Lodge er ved at være ved vejs ende. I nyder en rolig morgen, før I efter morgenmaden sætter kurs med vandfly til Anchorage.

Xl Usa Alaska Winterlake Lodge The Dock At Winterlake Lodge

Oplevelsen inkluderer:

 

  • 3 dage/2 nætter på Winterlake Lodge 3*
  • Alle nævnte måltider inkl. soft drinks
  • Transport fra hotel i Anchorage til Lake Hood efterfulgt af vandfly til lodgen t/r.
  • Valgfrie aktiviteter på dag 1 med privat guide
  • En valgfri oplevelse med helikopter og privat guide dag 2
  • En terapeutisk massage pr. person
  • Yoga og kokkeskole på lodgen


>> Se rejser til Alaska.

team Alaska

Vi hjælper dig hele vejen

Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vedledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.

Vi finder det, du ikke finder

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.