XL Canada British Columbia Vancouver Transportation Floatplane

Canada til lands, til vands og i luften

Canada til lands, til vands og i luften

21 dage fra 65.500 kr.

Kontakt Søren

Tlf. 33 320 320

Oplev det vestlige Canada på fantastisk kør selv-ferie inkl. udflugter

Flyv med vandflyver, tag på hval- og bjørnesafari, flyv i helikopter, kør på en enorm gletsjer og meget, meget mere. På denne rejse kommer I ikke bare gennem Canadas utrolige natur – I kommer i nærkontakt med den på de allerbedste udflugter.

Glæd jer til

  • Sejltur i Vancouvers rå fjorde og flyvetur med de ikoniske vandflyvere
  • Hval- og bjørnesafarier og bustur i Jasper National Park
  • Køretur i bæltekøretøj på Athabasca-gletsjeren
  • Helikoptertur i Whistler
  • Håndplukkede værelser på 3-4* hoteller og lodges med 2-3 overnatninger hvert sted

Højdepunkter på rejsen

Sted Nætter Højdepunkter
Vancouver 3 nætter på Vancouver 3 Højdepunkter Streetfood på Granville Market, speedbåd gennem Vancouvers fjorde og privat cykeltur med lokal guide - i eget tempo. Streetfood på Granville Market, speedbåd gennem Vancouvers fjorde og privat cykeltur med lokal guide - i eget tempo.
Victoria 2 nætter på Victoria 2 Højdepunkter Med vandflyver til Victoria og hvalsafari med næsten garanti for at se spækhuggere. Med vandflyver til Victoria og hvalsafari med næsten garanti for at se spækhuggere.
Ucluelet 2 nætter på Ucluelet 2 Højdepunkter På opdagelse (i egen bil) til Vancouver Islands naturskønne vestkyst med bl.a. gigantiske 800 år gamle cedertræer og bjørnesafari langs kysten. På opdagelse (i egen bil) til Vancouver Islands naturskønne vestkyst med bl.a. gigantiske 800 år gamle cedertræer og bjørnesafari langs kysten.
Egmont 2 nætter på Egmont 2 Højdepunkter Bådsafari i betagende Princess Louisa Inlet med enestående vandfald. Bådsafari i betagende Princess Louisa Inlet med enestående vandfald.
Whistler 2 nætter på Whistler 2 Højdepunkter Helikoptertur over Whistlers dramatiske bjergkamme, tur med Whistlers kabelbane og tid på egen hånd i hyggelige Whistler Village. Helikoptertur over Whistlers dramatiske bjergkamme, tur med Whistlers kabelbane og tid på egen hånd i hyggelige Whistler Village.
Clearwater 2 nætter på Clearwater 2 Højdepunkter Smuk køretur til Clearwater med Joffee Glacier og sneklædte Mount Currie på ruten. Smuk køretur til Clearwater med Joffee Glacier og sneklædte Mount Currie på ruten.
Jasper 2 nætter på Jasper 2 Højdepunkter Natureventyr i Jasper National Park med bl.a. bjørnesafari, ulve, prærieulve, elge og bjerggeder. Køretur med bæltekøretøj højt op på Athabasca-gletsjeren. Natureventyr i Jasper National Park med bl.a. bjørnesafari, ulve, prærieulve, elge og bjerggeder. Køretur med bæltekøretøj højt op på Athabasca-gletsjeren.
Yoho National Park 2 nætter på Yoho National Park 2 Højdepunkter Kanotur på Moraine Lake, tid på egen hånd i Yoho Nationalpark og nærliggende Field Nationalpark. Kanotur på Moraine Lake, tid på egen hånd i Yoho Nationalpark og nærliggende Field Nationalpark.
Banff 2 nætter på Banff 2 Højdepunkter Fabelagtige Banff Nationalpark med et væld af friluftsaktiviteter ved bl.a. Lake Louise til Sulphur Mountain og Bow River. Fabelagtige Banff Nationalpark med et væld af friluftsaktiviteter ved bl.a. Lake Louise til Sulphur Mountain og Bow River.
Det kan i se frem til

Oplevelserne står i kø

Paradis for friluftselskere

Vestcanada er det rene slaraffenland for natur- og dyreelskere. Og selv i Vancouver, vestkystens eneste storby, er naturen helt tæt på med de snedækkede bjergtoppe, der omkranser byen, de hyggelige strande og Georgia-strædet, hvor både hvaler og kajakroere ynder at boltre sig. I kommer på smuk sejltur i fjordene fra Vancouver.

Overalt er der rig lejlighed til ikke blot at kigge på, men også være aktiv i naturen: Tag vandreskoene på, og begiv jer af sted på vandreture, ro kajak eller kano. Vi inkluderer en privat cykeltur i Vancouver - den perfekte måde at opleve byen på

Naturskøn kørerute gennem de store nationalparker

Den vestlige del af Canada er beriget med noget af verdens smukkeste natur. Intet mindre! VI har lagt en rute, så I kommer omkring det hele. Fra smukt beliggende Vancouver til Vancouver Island og tilbage til fastlandet med de fascinerende skærgårdslandskaber på Sunshine Coast.

Herfra går turen videre gennem de ikoniske Rocky Mountains samt bl.a. nationalparkerne Banff og Jasper med de spejlblanke, turkisblå bjergsøer – ikke mindst Moraine Lake og Lake Louise, som er dn mest berømte af dem alle.

Fuldendt ferie uden stress og jag

Køreruten gør det naturligvis ikke alene. Skal Vestcanadas natur og storhed for alvor ind under huden, skal man have god tid. Og det har I med 2-3 overnatninger på alle hoteller og lodges, hvoraf flere ligger direkte inde i nationalparkerne.

I kan således nyde den ro, det giver, når man ikke blot skal tjekke ind for én nat og straks skynde sig videre. Den luksus er det værd at give sig selv.

Masser af inkluderede udflugter

Vi har inkluderet en række spændende og anderledes udflugter og oplevelser, der foregår både til lands, til vands og i luften. En tur i vandflyver, bjørnesafari og en køretur på kæmpe gletsjer er blot nogle af de mange aktiviteter, I kan se frem til.

Xl Canada Banff National Park Moraine Lake Rocky Mountain Canoes
Det skal I opleve

Dagsprogram

Xl Canada Vancouver Loden Hotel Loden Park Vista

I flyver fra Danmark til Vancouver. Her venter jeres private chauffør på at køre jer til det centralt beliggende The Loden Hotel 4*, hvor I har tre overnatninger.

Small Canada British Columbia Vancouver Boat

Den smukke beliggenhed og helt specielle charme gør Vancouver til noget ganske særligt. Vancouver er Nordamerikas måske smukkest beliggende storby, og det anerkendte rejsemagasin Condé Nast har flere gange kåret Vancouver til "Best City in the Americas". Vi inkluderer to spændende udflugter.

I skal på en naturskøn sejltur i speedbåd gennem Vancouver til de rå fjorde beboet af sæler, ørne og bjørne - og livsnydere i vidunderlige villaer! Turen starter fra Granville Island, så I kan lægge vejen omkring det livlige fødevaremarked Granville Market.

I skal også på cykeltur med privat guide, der tilrettelægger rute og tempo helt efter jeres ønsker. Men sørg for at komme en tur gennem Stanley Park, hvor underskøn natur og indianske totempæle troner foran byens skyline.

Xl Canada British Columbia Vancouver Chinatown Millenium Gate East Pender Street

Chinatown, Gastown og meget mere

Gå en tur over hængebroen ved Capilano-kløften, tag en tur med svævebane til toppen af Grouse Mountain eller sejl ud på spækhuggersafari. Nordamerikas næststørste Chinatown og den restaurerede gamle bydel, Gastown, er også besøg værd.

Oplev byens multikulturelle puls, spis på nogle af de mange lækre restauranter, gå en tur i trendy Yaletown, og shop i det store udvalg af butikker omkring Robson Street.

XL Canada British Columbia Vancouver Seaplane

Nu siger I farvel til Vancouver. Og det gøres med manér.

I dag skal I med vandflyver til Victoria på Vancouver Island. Vandflyene afgår fra Coal Harbour.

The Oswego Hotel 4*, Victoria

Når I ankommer til Victoria, tjekker I ind på det populære og centralt beliggende The Oswego Hotel, hvor I har to overnatninger.

XL Canada Mother And Calf Orca Near Victoria, British Columbia.

I begynder dagen med et af rejsens mange højdepunkter. Om morgenen har vi inkluderet en hvalsafari fra Victoria.

Her er næsten garanti for at se spækhuggere, da tre spækhuggerfamilier har slået sig ned ud for Vancouver Islands kyst. Om eftermiddagen kan I udforske byen.

Fine seværdigheder i Victoria

Victoria er en interessant, engelskpræget by med mange seværdigheder og en flot arkitektur.

Her holdes mange af de britiske traditioner stadig i hævd, og I ser flere butikker, som sælger typiske engelske varer. I kan sågar nyde en vaskeægte Afternoon Tea på det traditionsrige hotel The Empress.

Xl Canada British Columbia Vancouver Island Macmillan National Park Cathedral Grove Douglas Trees

I dag skifter jeres Canada-rejse karakter. Det er nemlig tid at køre selv og tage på opdagelse i egen bil, som I henter om morgenen.

Dagens mål er Tofino/Ucluelet på øens stenede vestkyst. Vancouver Island har masser af smuk natur at byde på, så vi kan kun anbefale, at I stopper hist og her undervejs.

Gigantiske træer og vandflyvere

Besøg f.eks. Cathedral Grove i MacMillan Nationalpark. Gå en tur ad de snoede stier, og nyd de gigantiske 800 år gamle cedertræer. Stop også ved Sproat Lake og se de legendariske Mars-vandbombefly.

Black Rock Oceanfront Resort 4+*, Tofino

I ankommer til Ucluelet nær Tofino sidst på eftermiddagen. Her skal I bo to nætter helt ud til Stillehavet på det moderne og ualmindeligt smukt beliggende Black Rock Oceanfront Resort.

Xl Canada Tofino Black Bear With Cup Edge Of Rain Forest

Tofino/Ucluelet ligger i Pacific Rim Nationalpark, som byder på fantastiske oplevelser. Gå en tur langs den berømte Long Beach, der efter sigende er Canadas bedste sted at surfe.

Nyd de kilometervis af uberørte sandstrande, find farverige søstjerner, eller udforsk den tempererede regnskov fra nogle af de utallige stier.

Bjørnesafari langs kysten

Sidst på dagen skal I på bjørnesafari fra Tofino. Tidspunktet afhænger af tidevandet og oplyses dagen før. I sejler kystnært med en motoiriseret gummibåd på Clayoquot Sound.

Herfra kan I på sikker afstand og uden at genere bjørnene betragte dem, mens de leder efter mad på den blottede havbund.

Husk varmt tøj, kamera, solcreme og evt. kikkert. Sikkerhedsudstyr sørger turudbyderen for.

Resten af dagen er til fri disposition. Udforsk mere af Pacific Rim Nationalpark, eller nyd udsigten og den gode mad på Black Rock Oceanfront Resort.

XL Canada British Columbia West Coast Wilderness Lodge Balcony View

Kør på tværs af Vancouver Island land til Comox, hvorfra færgen til fastlandet sejler. Og også her er transporten en oplevelse i sig selv. Slap af, og nyd den flotte sejltur om bord på BC Ferries. 

West Coast Wilderness Lodge 3+*

Vel ankommet til fastlandet fortsætter I turen til Saltery Bay, hvor endnu en lille sejltur venter. Først på aftenen er I fremme ved West Coast Wilderness Lodge, som er endnu en lodge, der er håndplukket for sin beliggenhed. Her har I to overnatninger.

I bor ud til en kyststrækning, der er berømt for sin billedsmukke skærgård. I kan vælge at tage på kajaktur og se det hele fra søsiden. Eller I kan pakke en lille rygsæk og tage på vandretur. Oplev sæler, et rigt fugleliv og fremfor alt Canadas smukke natur med høje bjerge og en blå himmel.

Xl Canada British Columbia West Coast Wilderness Lodge Boat Trip

Fra West Coast Wilderness Lodge skal I på bådtur til Princess Louisa Inlet, et beskyttet naturområde med grønne småøer og blå fjorde.

I sejler af sted direkte fra lodgen gennem snævre klippepas med lodrette granitvægge til brusende vandfald og tempereret regnskov.

XL Canda Whistler Nita Lake Lodge

Turen går nordpå til Whistler ad Sea to Sky Highway, hvor I undervejs kan nyde de mange smukke udsigter. Dyrelivet byder bl.a. på elge, hjorte og bjørne.

Nita Lake Lodge 4*, Whistler

Dagen slutter i den hyggelige by Whistler, hvor I har to overnatninger på den smukt beliggende Nita Lake Lodge lidt uden for byen.

Xl Canada BC Whistler Blackcomb Canadian Flag

Nita Lake Lodge ligger på bredden af en smuk sø i et enestående naturområde, som I nu får mulighed for at opleve fra fugleperspektiv. I skal på helikoptertur fra Whistler, hvor I flyver helt tæt på de himmelstræbende bjergkamme.

Turen varer lidt under et kvarter og giver jer en helt ny fornemmelse af det enorme område, I befinder jer i.

XL Canada Whistler Helicopter Mountain View

Vi har også inkluderet en tur med Whistlers kabelbane, så I ikke kun ser det vidtstrakte område fra en helikopter. Kabelbanen mellem Whistler Mountain og Blackcomb Mountain byder bl.a. på verdens længste frithængende kabelbane på intet mindre end 3 km, og med lidt held kan I se både bjørne og elge under jer - hvis I ellers kan løsrive jer fra synet af bjergtoppene, der kommer tættere og tættere på.

Resten af dagen kan I bruge på at udforske den hyggelige Whistler Village eller blot nyde livet på Nita Lake Lodge - eller måske en kanotur på søen.

XL Canada Canadian Rocky Beautiful Lake Crop

En flot køretur til Clearwater på kanten af Rocky Mountains og Wells Gray Provincial Park.

Alpine Meadows Resort 3+*, Clearwater

Undervejs kan I nyde synet af Joffee Glacier og sneklædte Mount Currie. I har to overnatninger på det skønne Alpine Meadows Resort.

Xl Canada British Columbia Wells Gray Provincial Park Moul Fall Waterfall

En mindre kendt, men utrolig smuk canadisk nationalpark på 5.000 km² med mange vandfald. Heriblandt Helmcken Falls på 141 meter og 90 meter høje Dawson Falls, der kaldes for "Little Niagara Falls", fordi det har samme hesteskoform som Niagara Falls.

Fra Green Mountain Viewpoint kan I se ud over et stort område af Wells Grey Provincial Park, bl.a. den udslukte vulkan Pyramid Mountain.

Parken har fem store bjergsøer, hvor I kan ro i kano. Om sommeren står området ved bl.a. Trophy Mountain indhyllet i et kæmpe, duftende blomstertæppe af vilde blomster.

Xl Canada Grizzly Bear Eating Salmon

Nu går turen dybere ind i Rocky Mountains. Den første strækning nordpå går langs Thompson River. Ude i horisonten toner det 3.954 meter høje Mount Robson sig op for at vokse sig større og større, mens I nærmer jer.

Bjørnesafari i Grizzly Bear Valley

Gør holdt ved byen Blue River halvvejs mellem Clearwater og Mount Robson. Her har vi inkluderet en bjørnesafari, hvor I på en times sejltur gennem Grizzly Bear Valley kommer helt tæt på bjørnene i deres rette element.

Mount Robson Provincial Park

Efter Valemount kører I ind i Mount Robson Provincial Park og samtidig ind mellem giganterne, som også omfatter 3.425 meter høje Resplendent Mountain.

Østsiden rejser sig nærmest lodret mod himlen.

Forest Park Hotel 3*, Jasper National Park

Ved Yellowhead-passet kører I ind i Jasper Nationalpark og det sidste stykke til byen Jasper, hvor I har to overnatninger på Forest Park Hotel.

Xl Canada Jasper Nationalpark Mountains Goat In Nature

Byen Jasper ligger smukt inde i nationalparken af samme navn i skyggen af de gigantiske bjerge, hvoraf flere har snedækkede toppe året rundt.

Bustur i Jasper National Park

Jasper er et af de bedste steder at opleve Rocky Mountains' vilde dyr i deres rette element. Nationalparken er hjemsted for bl.a. bjørne, ulve, prærieulve, elge og bjerggeder. I skal derfor på en smuk bustur ud i de formidable naturscenerier på udkig efter dyrelivet sammen med en lokal guide.

XL Canada Columbia Icefield Athabasca Glacier, Jasper National Park Truck

Dagens køretur er nok en af de smukkeste i hele Nordamerika. I kører ad Icefields Parkway, som byder på betagende landskaber, store gletsjere, smukke søer, rivende floder og tordnende vandfald.

Med bæltekøretøj på Athabasca-gletsjeren

En udflugt med bæltekøretøj højt op på Athabasca-gletsjeren er en uforglemmelig oplevelse, og vi har derfor valgt at inkludere den i rejsen. Husk varmt tøj!

Turkisgrønne Lake Peyto

Tag også et stop ved Lake Peyto, og nyd den nærmest unaturlige turkisgrønne farve på søen. Farven skyldes udledninger af fint klippestøv fra gletsjernes smeltevand.

Søen ligger i 1.860 meters højde, og I ser den bedst fra Bow Summit, der er det højeste punkt på Icefields Parkway. Og de smukke udsigter fortsætter.

XL Canada British Columbia Yoho Cathedral Mountain Lodge Premier Cabin Living

Cathedral Mountain Lodge 4*, Yoho National Park

I skal bo de næste to nætter på Cathedral Mountain Lodge, der på alle måder er drømmen om en lodge i Canadian Rockies. Gennemført lumberjack-stemning og perfekt beliggenhed væk fra de store turiststrømme, som I kan opleve helt tæt på søerne. 

XL Canada Yoho Valley Road Takakkaw Falls & Yoho River, Yoho National Park, BC

Denne dag er afsat til at udforske Yoho Nationalpark, den nærliggende Field Nationalpark eller blot til at slappe af og nyde det smukke sceneri. I bor kun en halv times kørsel fra Moraine Lake og næsten det samme til Lake Louise.

Kanotur på Moraine Lake

I har inkluderet kanotur på Moraine Lake, når I bor på Cathedral Mountain Lodge. Nyd de smukke omgivelser fra vandet! 

Xl Banff Canada Moose Hotel & Suites Lounge

Kør ad Bow Valley Parkway langs Bow River, og gør holdt ved Johnston Canyon, hvor I kan vandre til både de nedre og øvre vandfald.

Moose Hotel & Suites 4*, Bannf

Om eftermiddagen ankommer I til byen Banff, hvor I har to overnatninger på Moose Hotel & Suites.

XL Canada Beautiful Moraine Lake In Banff National Park, Alberta

Banff Nationalpark er ubeskriveligt smuk, og her er et væld af friluftsaktiviteter, som I kan forlyste jer med. Her finder I alt det smukkeste samlet på ét sted – fra Lake Louise til Sulphur Mountain og Bow River

Xl Canada Alberta Banff Gondola Sulphur Mountain Rocky Mountains

Det kan være svært at afslutte rejser til Canada og sige farvel til den unikke natur.

Men heldigvis kan I tage afsked med manér og se det hele lidt fra oven! Vi har inkluderet en tur med kabelbanen Banff Gondola, der tager jer til toppen af Sulphur Mountain, hvorfra der er en spektakulær udsigt over hele nationalparken.

Først på eftermiddagen er det tid til at køre den sidste korte tur til Calgary, hvorfra Air Canada flyver jer via en europæisk gateway til København.

Xl Banff Nationalpark Canada Lake Minnewanka

I lander i Danmark midt på formiddagen.

Håndplukket til jer

Det skal I opleve på jeres rejse

Fra de største højdepunkter til de små øjeblikke og autentiske oplevelser, der ofte gør mest indtryk. På jeres præmisser og væk fra mængderne. Det er eventyret med Nyhavn Rejser. En rejse der fortryller verden på ny og bringer jer helt ind i magien.

Håndplukket til jer

Her skal I bo på jeres rejse

Håndplukket med hjertet. Det er den følelse, I mærker, når I rejser med Nyhavn Rejser. Vores rejseeksperter har nøje udvalgt alle jeres hoteller ud fra beliggenhed, stil, stemning og den særlige faktor, der er med til at fuldende eventyret.

Din skræddersyede rejse

Vejledende priser

Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier.

Ring vedr. priser over jul og nytår. Dobbelt: v/2 pers., enkelt: v/1 pers. i værelse, suite, villa el. kahyt.

Inkluderet

  • Fly København-Vancouver / Calgary-København
  • Lufthavnsskatter
  • Privat transfer fra Vancouver lufthavn til The Loden Hotel
  • 3 nætter på The Loden Hotel 4*, Signature King room, Vancouver
  • Oplevelse: Privat cykeltur i Vancouver
  • Oplevelse: Med speedbåd i Vancouvers rå fjorde
  • Vandflyver fra Vancouver til Victoria inkl. ekstra bagage
  • 2 nætter på The Oswego Hotel 4*, One Bedroom, Victoria
  • Oplevelse: Hvalsafari fra Victoria
  • Billeje, Full Size-bil inkl. forsikringer (kasko og ansvarsforsikring), ekstra chauffør og GPS
  • 2 nætter på Black Rock Ocean Front Resort 4+*, One Bedroom Trail View, Ucluelet nær Tofino
  • Oplevelse: Bjørnesafari fra Tofino
  • 2 nætter på West Coast Wilderness Lodge 3+ *, Ocean View Suite, Egmont. Inkl. morgenmad & middag 
  • Oplevelse: Bådsafari ved Princess Louisa Inlet
  • 2 nætter på Nita Lake Lodge 4*, Whistler, Studio Lake View, inkl. morgenmad
  • Oplevelse: Helikoptertur over Whistler
  • Oplevelse: Med kabelbane mellem Whistlers bjergtinder
  • 2 nætter på Alpine Meadows Resort 3+*, Clearwater, One Bedroom Alpine Chalet, inkl. morgenmad
  • Oplevelse: Bjørnesafari i Grizzly Bear Valley
  • 2 nætter på Forest Park Hotel 3*, Jasper, Outside View with Balcony
  • Oplevelse: Vilde dyr og smuk natur i Jasper National Park
  • Oplevelse: Issafari på Athabasca Glacier
  • 2 nætter på Cathedral Mountain Lodge 4*, Deluxe King Cabin, inkl. morgenmad
  • 2 nætter på Moose Hotel & Suites 4*, Banff, Superior One Bedroom Suite
  • Oplevelse: Kabelbane til Banffs bjergtinder
  • BC Ferries færgebillet & reservation mellem Comox og Powell River, Langdale til Horseshoe Bay, samt fra  Saltery Bay til Earls Cove (reservation ikke mulig)
Pris per person ved 2 voksne
Canada til lands, til vands og i luften
RejseperiodeDobbeltEnkelt
13.05.24 ‑ 08.06.2465.000‑75.000107.000‑120.000
09.06.24 ‑ 16.09.2470.000‑80.000118.000‑130.000
13.05.25 ‑ 08.06.2568.000‑78.000113.000‑126.000
09.06.25 ‑ 01.09.2580.000‑84.000131.000‑137.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Ikke inkluderet

  • Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda
  • Envejslejegebyr på billeje fra Victoria til Calgary (CAD 200 + lokale skatter, afregnes lokalt)
  • Gebyr for eTA registrering for indrejse til Canada
  • Entré til alle nationalparker
  • Måltider udover de nævnte. Tal med jeres rejserådgiver, hvis I ønsker morgenmad inkluderet hjemmefra på hoteller, hvor det kan lade sig gøre. 

Bemærk

  • Der er afrejse fra Danmark: Mandag, tirsdag, onsdag og søndag
  • Mulighed for tilslutningsfly fra provinsen
Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Canada

Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vedledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.

Vi finder det, du ikke finder

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.